Jyllandsserien 2 Pulje 3

Topmotiverede Chang møder Hjørring

Foto: Aalborg Chang

I har en kamp torsdag. Hvem møder I og hvordan ser du mulighederne for en sejr?
– Vi møder torsdag på papiret et utrolig stærkt Hjørring hold i Hjørring klokken 13.00. Vi kommer med et top motiveret Chang hold, efter en mindre god præstation mod Hirtshals i weekenden, trods en 4-0 sejr. Vi har bestemt også blod på tanden, da det jo er et decideret top opgør. Derudover havde Hirtshals åbentbart en helt klar holdning til os her på Ligabold, så vi er selvfølgelig klar til at modbevise dem og så tage 3 point mod puljens førsteplads.

Hvad er dit kendskab til modstanderen?
– Det er et spændende Hjørring hold, som er sat sammen af mange unge folk, som virkelig har vist, at de kan præstere på øverste hylde. De vil gerne spille god fodbold, så derfor er jeg sikker på det bliver en utrolig seværdig fodboldkamp, med masser af chancer og god fodbold.

Hvis du tager et kig på tabellen og det resterende program, hvor ser du så mulighederne for at slutte i sæsonen?
– Det diplomatiske svar må være, at vi helst gerne skulle slutte i top fire. Som det er set, kan alle hold åbentbart slå hinanden, så ingenting er sikkert endnu. Vi ligger selvfølgelig godt til, så det er nok et kedeligt svar. Vi beholder dog benene på jorden og tager en kampen af gangen.