2 Division Pulje 1

TPI hentede de 3 første divisionspoint mod Kjellerup

Foto: TPI

Hvad blev premieren for en kamp?
– Da jeg var optaget af badeferie i det sydspanske, var jeg desværre ikke tilstede. Det forlyder, at kampen blev en taktisk affære, med Kjellerup mest på bolden. Har dog fået fortalt, at de største chancer tilfaldt os og sejren på 3-0 var fuldt fortjent.

Hvilken type modstander stod I overfor?
– Kjellerup sluttede som nr 4 i sidste sæsons oprykningsspil. De har mistet nogle profiler, men har stadig en del divisionsrutine på holdet.

Hvad tager I med jer videre fra kampen?
– Klubbens 3 første divisionspoint og en tro på, at det kan lade sig gøre.

Giver premierekampen en idé om niveauet i rækken eller er det for tidligt at spå om?
– Premierekampen har ikke ændret ved vores bevidsthed om, at der skal kæmpes i alle kampe, hvis vi skal klare os i rækken.