Danmarksserien Pulje 2

Union er allerede godt i gang med forberedelserne

Foto: Morten Vinther, Union

Hvornår starter I for alvor forberedelserne til den nye sæson og hvilken serie/kreds er I at finde i efter sommerpausen?
– Vi ligger i DS kreds 2. Vi startede for alvor forberedelserne til den nye sæson da vi havde opstart tirsdag den 17. juli.

Er der hen over sommeren sket udskiftninger i trænerstaben i klubben eller sket andre spændende ting?
– Nej det er der ikke.

Hvad var i foråret Jeres holds største styrke og hvor skal i gerne forbedre Jer til efterårssæsonen?
– Vores største styrke er helt klart at vi er et sammenspillet hold, der nu har spillet sammen i et par år. Relationerne mellem spillerne er rigtig gode. Spillerne ved hvordan de skal agere som hold, i de forskellige situationer, som de kommer ud for i løbet af kampene.