Danmarksserien Pulje 1

Utrolig underholdende mellem LSF og Kastrup

Peter Wagner, LSF-pressechef, har fået en snak med Ligabold.dk efter deres senest turneringskamp. Læs blandt andet om hans reaktion på opgøret og hvordan han vurderer præstationerne hidtil i foråret.

Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
– Vi spiller 3-3 mod Kastrup i en utroligt underholdende kamp!

Hvad var din umiddelbare reaktion på opgøret?
– Det er nok den værste optakt jeg har været med til! Vi havde 7 (!) mand fra startelveren ude af diverse årsager så det var med bange anelser vi gik til kampen. Vi havde fire debutanter og vores midterforsvar udgjorde de to – heraf den ene er U19 spiller. Nikolaj Boye-Nielsen spillede fremragende sammen med Rasmus Thomsen. Det mærkelige var, at begge hold jublede da kampen var slut og ingen havde jo vundet…

Hvilke ord vil du sætte på modstanderen efter kampen?
– De har virkelig hævet sit niveau og har fået nye spillere med i år. Jeg vil ikke fremhæve noget specielt, men jeg tror alle der følger de to hold vil give mig ret i at det var topunderholdning – vi var nede med 2-0 efter 20. minutter og kommer foran – hvorefter de udligner. I den hektiske fase kunne sejren være gået til begge sider, men jeg er glad for at begge hold fik point – det var fortjent.

Vi er cirka halvvejs i forårets kampe. Hvordan vil du vurdere jeres præstationer i den første halvdel?
– Sådan lidt lala. Vi har ikke fået det ud af det vi gerne ville. Det er Slagelses skyld (!) da de er for suveræne. Vi ligger i ”ingenmandsland” – kan ikke rykke op og er i fornuftig afstand til de nederste pladser, men vi skal da ha´ et par sejre mere for at være helt sikre. Vi tænker på næste sæson og med de mange nye U19-spillere så kan det være de får flere chancer i foråret