Albaniserien

UVENTET TOPKAMP MELLEM ALLESØ OG BOGENSE

Foto: Allesø

Hvem skal I møde i den kommende weekend, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
– Vi spiller i Bogense lørdag kl. 15.00.

Hvis du skulle sætte nogle få nøgleord på jeres kommende kamp, hvilke vil du så bruge?
– En uventet topkamp.

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– Bogense har et rigtig stærkt hold. De vandt vores række i rimelig sikker stil sidste år og vandt over os i begge indbyrdes kampe. Og så har de angiveligt fået lappet på deres to største udfordringer fra sidste år – bredden og midterforsvaret. Det er ikke tilfældigt, de ligger med i toppen, og jeg tror ikke, de er et dårligt bud på et overraskende top seks hold i år.

Hvad gør, at I står med de 3 point efter den kommende kamp?
– Den revanche vi har til gode fra sidste år, og den selvtillid vi tager med fra at føre rækken efter fem runder.