Vatanspor kontrollerede 1. halvleg fuldstændig mod Hedensted

Foto: Vatanspor

Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
Hedensted IF – Vi vandt 2-1

Hvordan vil du beskrive opgøret?
Et opgør vi igen kontrollere i næsten hele første halvleg. Vi scorede igen først, og kom foran. Men så udnyttede vi ikke vores chancer som kom løbende. Det lignede vores Holstebro kamp, om igen. Uden vores kaptajn og 4-5 stykker der ikke kunne spille 100 %, får vi med blod og tårer sat det andet mål i kassen. Det var vigtigt, for Hedensted kom med energi og fik også sat et mål ind. Inden det havde vi clearet en bold på stregen, så slutfløjtet var en kæmpe lettelse. Opgør var dog præget af en meget negativ stemning, da nogle kendelser gik lidt i nord, syd og pludselig i vest. Jeg overhørte Hedensted bænken sige “i kan da ikke brokke jer over hver eneste kendelse”, og her trak vi os lidt igen. Men på banen kunne spillerne ikke ty sig. Vi fik to gule og et rødt kort for brok til dommerne. Jeg var stinkende sur på mine spillere, men efterfølgende da de fik sokkerne af, kunne vi se hvorfor. Hedensted ramte os på fysikken, og flere spillere var gule og blå efter kampen. Dette blev i enkelte tilfælde ikke dømte, og da de blev dømt, blev det ikke straffet med kort, som vi blev. Hedensted bagte hvor der måtte bages, og vi har to spillere som ikke kommer i kamp mere i år, efter skader de fik pådraget fra kampen. Så igen, en dyr sejr. Men det viser vores vilje ingen ende har.

Hvilke spillere skilte sig positivt ud i matchen?
Vores midterforsvar var helt nyt. De havde begge tilsammen spillet under 4 kampe i år. De startede nervøst og virkelig rustne. Men opgaven blev taget op, og de kæmpede med de skader og manglende kampform, inde på banen. Vores andet mål, bliver sat ind af Zacho, efter en dødbold. De var spilstyrende og lod kommunikationen arbejde, i stedet for at rode sig ud i flere dueller, end nødvendigt. Men hele holdet arbejdede som aldrig før. Man kan se på banen, at de føler presset af at ligge tæt på bunden. Den dårlige siden af mønten er, at mange kommer ud for overbelastninger og springer med hovedet først ind i situationer.

Hvordan vil du vurdere modstanderen efter jeres møde?
Hedensted spillede med i starten i toppen, og lige her til sidst. Jeg synes personligt de er bedre end Vejgaard, som ligger etter. Men som vi selv har været ude for, så skal man være stabil og tage point i kampe, hvor man ikke fortjener dem. Jeg er sikker på Hedensted er lige så stærke, hvis ikke bedre næste år, end de var i år. Jeg ønsker dem alt det bedste.