Sjælland Serie 1 Pulje 1

VB1968-spiller: Vi gjorde rent bord hjemme i løbet af foråret

Foto: VB1968

Hvornår starter I for alvor forberedelserne til den nye sæson og hvilken serie/kreds er I at finde i efter sommerpausen?
– Vi er til at finde i SBU serie 1, pulje 1 og vi har træningsstart onsdag d. 1 august.

Er der hen over sommeren sket udskiftninger i trænerstaben i klubben eller sket andre spændende ting?
– På trænerposten har Kim Villy, som var den ene af vores to trænere i trænerteamet, valgt at stoppe. Så som jeg er informeret, så forsætter Sunaj Demirovski som vores træner. Vi har ellers med sikkerhed fået tilgang af to unavngivne spillere, som trækker tilbage i VB-trøjen, som er spillere jeg virkelig glæder mig til at spille med igen. Også har vi en håndfuld spillere som har meldt deres ankomst til prøvetræning, som vi også glæder og til at se hvad kan og ikke kan. Dernæst har nogle af vores yngre spillere valgt at drage videre til andre nærliggende klubber i håb om mere spilletid. Dem ønsker vi held og lykke til fra hele truppen – de er altid velkomne.

Hvad var i foråret Jeres holds største styrke og hvor skal i gerne forbedre Jer til efterårssæsonen?
– Hvis man tager foråret i betragtning i forhold til vor styrker, så er det vel vores hjemmebane. Vi gør rent bord på hjemmebanen og vinder alle kampe. Vi formår hele forrige sæson at forblive ubesejret – og det håber vi, at vi kan forsætte med denne sæson. Vi skal helt klart forbedre os på vores udebanestatistik. Der hiver vi sølle fire point hjem i foråret(!), hvilket SLET ikke er acceptabelt. Tror faktisk det er den dårligste udebaneformkurve et hold nogensinde har haft i en forårssæson. Så der tror (og ved) jeg vi nok skal forbedre os til den nye sæson. Men set over hele linjen, så lad mig sige det kort: mine mænd – de er klar.