Jylland Serie 1 Pulje 10

VEJEN LEVEDE OP TIL FORVENTNINGERNE MOD BV OKSBØL

Vejen SF (Foto: Dorthe Adelfred)

Hvordan endte efterårets sidste kamp?
– Vi vandt 4-0 ude over Oksbøl

Hvis du ser på hvad I havde på spil i sidste spillerunde, føler du så I levede op til hvad man kunne forvente af jer?
– Ja – det mener jeg godt at vi kan sige. Vi vidste at vi havde brug for en sejr såfremt vi af egen drift skulle sikre endnu en sæson i serie 1, og den kom i hus med en 4-0 sejr.

Hvis du skal fremhæve \”den usynlige profil\” på jeres hold i sidste kamp, hvem er så manden der tog de ekstra meter der sikrede jer sejren?
– Kasper Storm leverede en god indsats som balancespiller. Den afgørende faktor var dog Emil Sørensen som med både mål og oplæg var kraftigt medvirkende til at vi fik tre points.

Hvilken følelse sidder du lige nu med i munden, efter i har afsluttet efterårssæsonen?
– Ærgerlig over vores dårlige stime, men naturligvis også en smule lettet over at vi leverede da det virkeligt gjaldt til sidst.