Danmarksserien Pulje 4

Vejgaard-spiller: Fornuftigt at FC Skanderborg må en tur ned i Jyllandsserien

Vejgaard B.

Hvad var Jeres fodboldmæssige højdepunkt i foråret og hvad står indprentet som den største skuffelse?
– Højdepunktet må være på udebane i Hedensted, hvor vi var i direkte kamp om førstepladsen, hvor vi vinder kampen 2-0 på en rigtig svær udebane. Skuffelser har der ikke været mange af i foråret, så der er ikke meget at berette om.

Hvilket hold vil du betegne som “forårets overraskelse” og hvorfor?
– Jeg synes, at Hedensted har overrasket positivt. De har et rigtig godt hold og leverede flot over en længere periode, hvilket er imponerende for et oprykkerhold.

Der er også altid negative overraskelser, hvis du skal finde den i Jeres række, hvilket hold har så skuffet dig mest?
– Helt klart Skanderborg. Der er sket meget dernede siden vi mødte dem senest vi var i Danmarksserien, hvor vi kæmpede med dem om at rykke op i 2. division. Hele holdet er blevet udskiftet og de har haft det svært i rækken, så derfor er det også fornuftigt, at de ryger en tur ned i Jyllandsserien.