top banner
top banner
top banner
Danmarksserien Pulje 2

2 GAMLE KENDINGE TILBAGE HOS B1908

FOTO: Shimal Ado, B1908

Turneringstarten nærmer sig – hvordan føler du jeres opstart er forløbet? Samt hvordan vil du beskrive spillernes motivation og intensitet i opstarten?
Jeg synes, vi indtil videre har haft en god opstart. Vi knokler fortsat på, og arbejder med at få vores aftaler og spilsystem på plads. Der er kommet 2-3 nye spillere til, som skal sættes ind i tingene, og der er en god kamp og konkurrence om pladserne

Er I blevet ramt af skader som følge af jeres opstartsprogram? Samt hvordan vil du beskrive jeres generelle formmæssige niveau på nuværende tidspunkt?
Vi har haft gode uger i starten, hvor vi selvfølgelig har fokuseret meget på det fysiske og det konditionelle. Og så har vi spillet en masse træningskampe, hvor det er gået fint. Jeg synes vores form ser fornuftig ud.

Her hvor der er nogle uger til turneringsstart, hvor føler du så I trænger til den største ”finpudsning”?
De fleste spillere kender konceptet. Der skal selvfølgelig finpudses lidt også skal vi lægge på i forhold til opbygningsspil, afslutningsspil og organisation

articles banner

Hvad er klubbens målsætning i henhold til forårssæsonen? Samt hvad mener du personligt, der skal til for at I kan opfylde denne? Hvilket personligt mål har du til forårssæsonen?
Vi vil gerne være med hvor det er sjovt. Det mener jeg at vi har holdet til. Det har vi også vist i efteråret at vi kan. For mit eget vedkommende vil jeg gerne bide mig mere fast og hjælpe holdet med flere mål og assist.

Har I så fået nye spillere til klubben, eller ved du der er nogle nye på vej og hvis ja hvad er dine forventninger til de nye spillere?
Vores trup er klar. Vi har fået 2 gamle kendinger tilbage samt en enkelt ny. Det er spillere som har styrket holdet både på banen, men også socialt.

Hvis du ser på jeres kampprogram til forårssæsonen, hvilken kamp glæder du dig så mest til og hvorfor ser du specielt frem til denne kamp?
Lokalopgørerne mod min gamle barndomsklub Kastrup boldklub. Jeg startede med at spille fodbold der, så det er jo altid sjovt at møde nogle mennesker, man kender fra klubben.