Aalborg Chang-træner roser ung spiller: Han scorer næsten som det passer ham

Aalborg Chang træner Rasmus Worning – Foto – Aalborg Chang Serie 2

 

Hvis du skulle stå for kåringen af ”Efterårets spiller”. Hvem ville så løbe med titlen, og hvorfor?
Jamen, jeg stod sgu for at kåre efterårets spiller hos os. Det endte med at blive Markus Bjerre. Han er simpelthen bare typen, der gør alle andre omkring ham meget bedre. Han binder vores offensiv og defensiv sammen, og så kommer han med lidt landmandsgen nede fra Bjerringbro, og der er sgu mange Aalborg-drenge, der har slået sig lidt på ham i år.

Hvem var efterårets unge stjerneskud hos jer?
Emil Fuglsang – han er kommet lidt ud af det blå efter et par sæsoner på klubbens 5. og 6. hold, er han trådt ind på Serie 3 i år, og i anden halvdel af sæsonen er han helt ustyrlig og scorer sgu næsten, som det passer ham.
–  han har levet godt på, at Markus har haft et godt øje til ham og fundet ham i nogen gode positioner.

Hvordan vil du beskrive ham som spiller?
En atypisk fløjspiller som altid arbejder stenhårdt for sine holdkammerater – og så er han bare iskold på den sidste tredjedel. Det er ikke voldsomt mange chancer, han har skulle bruge til at lave sine mål.

Hvorfor tror du, at han har haft så godt et efterår?
Hårdt arbejde igennem flere sæsoner, hvor han konstant har lagt i toppen over folk med træningsprocent, og så må man bare give ham, at han hele tiden rykker sig.

Tror du, at han kan fortsætte i samme stil i foråret, og hvilket potentiale ser du i ham?
Jeg krydser sgu fingre for, han fortsætter samme spil. Vi får brug for det i den kommende sæson. Stensikkert en gut, der på et tidspunkt kommer i spil højere oppe. Han har allerede været oppe og snuse til Serie 1, og det er sku ikke umuligt, at hvis han fortsætter sin udvikling og det hårde arbejde, at han lige pludselig er fast inventar deroppe.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]