Danmarksserien Pulje 2

Afsløring: DS-klub henter tidl. divisionsprofil

Foto: Holbæk

Af Anders Jensen, redaktør på LigaBold.dk

Holbæk har lavet et stort scoop.

Danmarksserie-klubben har nemlig sikret sig den tidligere divisionsspiller Anders Nielsen, der senest har været i Vordingborg.

I de danske divisioner har Nielsen blandt andet spillet for HB Køge og været en profil for FC Roskilde.

Holbæk-sportschef Morten Rutkjær siger til LigaBold.dk, at klubben har fået en kæmpe kapacitet.

– Jeg er megastolt over, at vi har landet Anders (Anders Nielsen, red.). Vi har i forvejen et rigtig fint hold med en masse unge spillere, men vi havde brug for noget lederskab og erfaring.

– Anders har været vores førsteprioritet i hele den her vinterpause, men at vi nu har landet ham, er jeg megastolt over. Udover han er en fantastisk fyr, så er han bare en dygtig leder, og så har han en vindermentalitet udover det sædvanlige, så han rammer bare spot on i projektet i Holbæk, siger Morten Rutkjær til LigaBold.dk

Anders Nielsens store rutine kan komme Holbæk til stor gavn.

– Vi har rigtig mange, dygtig unge spillere, der er lokal forankrede. At vi nu kan få noget lederskab og erfaring, som han har fra alle de divisionskampe, som han har spillet, er jo helt fantastisk, så jeg er megastolt over, at Anders (Anders Nielsen, red.) er blevet en del af os.

Sportschefen mener, at det er helt ekstraordinært, at backen har valgt at tage til Danmarksserie-klubben.

– Det er udover et scoop. Så for os er det win-win på alle fronter, så det er lidt ekstraordinært, at vi får sådan en kapacitet ind i klubben, siger Morten Rutkjær til LigaBold.dk.

Holbæk indtager fjerdepladsen i Danmarksserien Pulje 2.

35-årige Anders Nielsen har også en fortid i FC Roskilde og Næstved.

Ifølge transfermarkt.com er han noteret for 266 kampe i løbet af karrieren med fem mål og 14 oplæg.