Fyn Serie 2 Pulje 1

Agedrup-Bullerup BK-cheftræner om rutineret spiller: Kan spille næsten alle pladser

Agedrup Bullerup – Foto – Agedrup Bullerup Agedrup Bullerup

Hvilken spiller, forventer du, bliver jeres målkonge i foråret, og hvorfor tror du på ham?
Det bliver nok Oliver Hauerholt, da han er vores topscorer gennem flere sæsoner. Jeg tror dog, at Rasmus ”Ralle” Christensen og Frederik Ahlquist vil kæmpe hårdt for at blive forårets topscorer.

Hvem bliver forårets unge stjerneskud, og hvad er grunden til, at man skal holde ekstra øje med ham?
Vi har flere gode unge spillere i klubben, men jeg er sikker på, at både Daniel Pedersen og Nicolai Lucas Rahbek vil kæmpe med om førsteholdspladserne. Det er to dygtige spillere.

Hvem er den ”oversete” stjerne hos jer, og hvorfor er han vigtig for jer?
Jacob Aagaard er en super holdspiller og kan spille næsten alle pladser på holdet. Han har et meget højt bundniveau, uanset hvilken plads han spiller og har været med siden starten og har spillet over 100 førsteholdskampe.

Hvem står på stregen hos jer, og hvad er jeres målmands største styrke?
Casper Skovhus er vores målmand. Han er reaktionsstærk, god med fødderne og kommer godt ud i feltet. Vi er så heldige, at vi har to dygtige målmænd i klubben, så konkurrencen er hård, og det holder dem begge skarpe.

Hvis klubben har fået nye spillere til, hvilke forventninger har du til dem, og hvilke kvaliteter besidder de?
Vi er ikke startet op i endnu på grund af COVID-19, så vi ved ikke, om der kommer nye spillere til.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]