Jylland Serie 2 Pulje 19

AIA-spiller: Vi stod og snorksov ved det første mål

AIA AIA

Synes du, at jeres gameplan lykkedes og hvorfor?
Til dels. Vi stod rigtig fint i kampen og minimerede også modstanderens chancer, men alligevel står vi tilbage med nul point. Vi mangler lige den sidste skarphed i forhold til at kunne holde modstanderen fra chancer.

Hvad blev afgørende i kampen, og hvorfor blev det udslagsgivende?
Vi mistede desværre fokus lidt i løbet af kampen, og det resulterede også i chancer til modstanderen og især på deres første mål stod vi og snorksover, så deres angriber kunne komme til en ‘nem’ mulighed! Derudover føler vi os også en anelse bortdømt af dommertrioen i denne kamp. Vi mener, der var et klart straffespark, som kun blev takseret til et frispark.

Blev der lavet nogle flotte detaljer i kampen, som du kan fremhæve?
Jeg vil gerne fremhæve vores modstanders 2-1-mål. Det var en rigtig fin detalje, hvor deres anfører tog den med i løb bagom sit eget støtteben for derefter allerede have overblikket over, hvor vores keeper stod i målet og sparkede bolden ind uden det store besvær. Et teknisk flot mål, som han skal roses for.

Hvilke positive og negative aspekter kan I tage med fra opgøret?
Vi stod fornuftigt i det meste af kampen og havde også nogle fine forsøg mod deres mål, hvilket i sig selv var positivt, men som nævnt tidligere mistede vi også fokusset i afgørende situationer, hvilket gør, vi står med en træls følelse efter en okay spillet kamp.

Hvad skal I arbejde på forud for den næste kamp?
– At have 100 % fokus igennem hele kampen og ikke lade modstanderen få ‘nemme’ chancer mod os. Vi mangler lidt mere kynisme, når det gælder vores defensiv.

Hvordan synes du, at holdet står efter denne kamp i forhold til form?
Vi spiller en rigtig fornuftig kamp, hvor jeg synes, vi igen står med følelsen af, at vi burde have fået mere med fra denne kamp. Så spillemæssigt er vi godt med, men pointmæssigt er vi desværre bagefter.

Hvordan var opbakningen til kampen?
Rigtig god opbakning fra vores hjemmepublikum, hvilket gør det til en fornøjelse at spille.

Hvem var kampens spiller ifølge dig, og hvorfor?
Modstanderens anfører. Han scorede to mål på to chancer, hvor af det ene var et rigtig godt mål.

Seneste kamp:
Modstander: FC Horsens
Resultat; 1-2-nederlag til AIA

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]