Sjællandsserien Pulje 1

Albertslund-spiller stopper karrieren og bliver målmandstræner

Albertslund-spiller stopper karrieren og bliver målmandstræner

Hvor og hvornår starter I forberedelserne til den nye sæson, og på hvilket tidspunkt skal I træne? 
Det er et godt spørgsmål. Vi ville gerne have startet op her fra starten af januar, men efter pressemødet og den fortsatte delvise nedlukning, må vi desværre udskyde opstarten til i første omgang 17. januar. Jeg tror desværre, at nedlukningen kommer til at vare længere tid, så vi må vente og se. Drengene har fået besked på at løbetræne og teste sig selv i en cooper-test, så vi kan følge med i udviklingen. Umiddelbart ser det ud til, at alle er kommet godt i gang og vi håber, at de fortsætter det gode arbejde.

Har I nogle faste traditioner, og hvordan påvirker corona-restriktionerne disse?
Vi har som sådan ikke nogle faste traditioner, men det er klart, at restriktionerne påvirker vores opstart meget.

Hvordan plejer formen at være hos spillerne, når I starter forberedelserne til forårssæsonen? 
Det er meget forskelligt fra spiller til spiller. De fleste kommer tilbage i ret så dårlig form, men er gode til at give den en skalle og komme tilbage på sporet. Vi har dog ikke været helt tilfredse de seneste år, hvilket har gjort, at vi i år fokuserer endnu mere på formen.

Hvem er træner, og hvilke andre personer er tilknyttet jeres hold i foråret? 
Adolfo “Dolle” Rodriguez Vidal er fortsat cheftræner. Jeg er selv assistenttræner. Både Dolle og jeg har netop forlænget vores kontrakter, så de løber frem til 2022. Michael Lyng er sportschef for hele seniorafdellingen, Henrik Sørensen som holdleder og Magnus Frisgaard fortsætter som materialemand. Kasper Olsson er ny målmandstræner, efter han netop har stoppet sin aktive karriere. Vi har også fået en ny vaskeansvarlig, Bella Dahl-Nielsen, som vi glæder og meget til skal starte op 17. januar.  Som fysioterapeut har vi fortsat Nikolaj Lund Mortensen fra ProTreatment. Så alt i alt et rigtig godt set-up omkring truppen.

Er der én person i jeres klub, du gerne vil fremhæve for hans/hendes store (og måske usynlige) arbejde for klubben, og hvorfor vil du gerne fremhæve denne person? 
Det må klart være Lone Frisgaard. Hun har i mange år stået for vores bod på Albert Park, hvor hun weekend efter weekend laver et kæmpe stykke arbejde, så vores tilskuere kan få både vådt og tørt. Udover det er hun en af de største drivkræfter bag vores årlige pinsestævne, som byder flere 100 børn velkommen hvert år. Hun står altid klar til at hjælpe og blev meget fortjent kåret som “årets ildsjæl 2019” af Albertslund kommune. Udover alt det arbejde hun laver, sidder hun også i vores bestyrelse. Så Lone er en vi allesammen sætter kæmpe stor pris på.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]