Jylland Serie 2 Pulje 19

Ananas i egen juice fra FC Horsens-anfører

FOTO: FC Horsens

Hvem forventer du bliver manden med de afgørende mål i efterårssæsonen?
– Mon ikke det bliver undertegnede. Jeg føler mig i god form pt og forventer at være med i ræset om topscorertitlen.

Hvordan vil du betegne hans evner som målscorer og vigtighed for holdet i jeres opspil?
– Det er lidt ananas i egen juice at pege på sig selv men når jeg er i form og har tur i den, kan jeg gøre ondt på de fleste modstandere. Min angrebsmakker i år bliver en ung gut, så det er min opgave at være stærk i opspillet og forhåbentlig giver det mere plads til andre.

Hvem står på stregen og skal forhindre jeres modstander i at score?
– Brian Eriksen er stadig manden mellem stængerne hos os og jeg har sagt det før og kan ikke sige det nok. Han er fænomenal. I serie regi er han med længder den bedste målmand i Horsens hvis du spørger mig.

Hvad er hans største styrke som målmand?
– Han har en evne til at hive de helt store redninger op på de mest afgørende tidspunkter og så er han modbydelig god i en mod en situationer.

Mange unge stjerneskud er dukket op på den danske fodboldhimmel, hvem skal man holde specielt øje med hos jer i efteråret?
– Vi har rigtig mange spændende talenter på vej så det er et svært spørgsmål. Jeg har dog en fidus til min unge angrebsmakker Niels.

Hvorfor?
– Han er hurtig, god teknisk og har en god forståelse for spillet.

Kommende træningskamp:
– Vi har officielt opstart uge 31 hvor første træningskamp også ligger.
Modstander: Vi møder Vinding serie 3.
Kampsted: FC Horsens
Kamptidspunkt: Mon ikke det er lørdat omkring middagstid, det helt faste tidspunkt kender jeg ikke endnu.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.