Københavnsserien

Bispebjerg spiller Peter Holst ser frem til en fight for alle tre point på Nexø

Bispebjerg – Foto – Bispebjerg

 

Hvis du skal ’sælge’ opgøret. Hvad kan tilskuerne så forvente af opgøret?
Jeg tror tilskuerne kan forvente en meget lige og vigtig kamp for begge hold, hvor der vil blive gået til makronerne og givet alt for de tre point.

Tror du, at det bliver en målrig affære, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Vi har ikke haft nogen kampe endnu med under tre mål, så det bliver sikkert målrigt endnu en gang.

Hvilken type bane skal I spille på, og kommer det til at få indflydelse på opgøret?
Det ligner, at vi skal spille på græs og det ser jeg frem til. Jeg har hørt, at banen i Nexø er super god så selvom årstiden selvfølgelig er hårdere for banerne nu end tidligere, så siger min erfaring mig fra min tid på Fyn og Jylland at banerne uden for de store byer altid bliver plejet og taget lidt ekstra kærligt om.

Hvem ser du som favorit til at snuppe sejren, og hvorfor?
Jeg ser ingen favorit. Nexø har tabt nogle tætte kampe, fået nogle uafgjorte mod stærke modstandere, mens vi har hevet nogle gode sejre fået slemme nederlag og generelt svunget alt for meget i vores præstationer.

Hvem skal I holde ekstra øje med hos modstanderholdet, og hvorfor?
Der må jeg være svar skyldig, jeg kender faktisk intet til deres hold. Den del overlader jeg til trænerteamet.

Hvordan tror du, at opbakningen bliver til mandskabet?
Til vores mandskab tror jeg, at den bliver minimal men jeg håber da, at de lokale i Nexø kommer og støtter deres hold så vi kan få lidt stemning på sidelinjen. Nu har vi spillet de sidste par kampe med en del tilskuere på sidelinjen, og det betyder sku noget i positiv forstand, uanset om de holder med en eller ej.

Kommende kamp:
Modstander: NB Bornholm
Kampsted: Nexø Stadion
Dato & klokkeslæt: Lørdag d. 16. oktober klokken 14:00.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED