Københavnsserien Oprykningsspil

Bk. Skjold-cheftræner: 500 billetter er solgt til finale

Bk. Skjold – Foto – Bk. Skjold

Hvordan vil I gribe kampen an?
500 billetter solgt. Solskin, Finale og Østerbro stadion. Vi skal have et stort smil på fra start til slut. Vi er utrolig glade for, sådan en fodboldkamp er muligt på vores niveau. Det bliver en festdag. Tak til klubben og de seje mennesker omkring for setuppet, der er omkring førsteholdet. Det er ikke set bedre i mine ti år i klubben. Det er en fornøjelse at være i og omkring Skjold for tiden, og derfor skal den have alt, hvad den kan trække. Vi skal ud over stepperne og angribe kampen.

Hvordan vil I forberede jer til opgøret?
Som altid: kigge på den seneste præstation, analyse af modstander og så træning.

Hvem, synes du, er favorit til at snuppe de tre point, og hvorfor?
Uha. Den er svær. Logisk vil det jo altid være nummer ét, der er favoritten, og B1903 er gået ubesejret igennem sæsonen. Ydermere har de fordelen af en uafgjort, så vi kan kun hænge vores hat på en sejr. Det har vi også tænkt os, og vi ser os selv som favoritter, og vi hunger efter sejren. Vi gav dem deres seneste nederlag og har generelt en god statistik mod dem. Vi kender vores spillestil, og vi er godt forberedte.

Regner du med, at I får meget opbakning til opgøret, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Yes. Der er udsolgt og der kunne sælges mere, hvis corona tillod det. Det bliver en fed kulisse med over 500 tilskuere til en Københavnsserie-kamp på Østerbro Stadion.

Hvilke styrker har jeres modstander, og hvordan skal I undgå, at de kommer til udtryk?
De er et godt kollektiv. Spiller direkte med lange bolde over midten og sideskift, samt har fart på i omstillingerne. De har virkelig haft en imponerende sæson. Hatten af for det.

Har det hårde kampprogram sat sit præg i truppen, og hvordan kommer det til at påvirke opgøret?
Det er nu meget ens for alle. Vi har et par stykker, vi skal have testet af inden opgøret, som har nogle klare styrker. Omvendt skal vi nok finde fuldgode erstatninger, hvis det ikke lykkes.

Kommende kamp:
Modstander: B1903
Kampsted: Østerbro Stadion
Dato & klokkeslæt: Fredag 11. juni klokken 19

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]