Københavnsserien

Bk. Skjold-cheftræner: FB startede som lyn og torden men gik i stå

BK Skjold BK Skjold

 

Hvilket hold var i efteråret rækkens positive overraskelse, og hvorfor?
De to oprykkere har gjort det godt. Vigerslev har en god stamme af folk, der kender hinanden og et fint teknisk og taktisk niveau. Dragør er et hold med et klart koncept og godt trænet, og hvor gameplanen er klar. Det er flot af oprykkere at komme så stærkt fra land, selvom det virker lidt som en tendens de seneste år.

Formåede holdet at straffe jer, eller fik I lukket mandskabet godt ned?
Vigerslev (0-0) fangede os i vores nogle opspil og havde forberedt sig godt på os. Heldigvis fik vi repareret hver gang og holdt dem fra fadet. Desværre var vi for uskarpe foran målet trods to stolpeskud. Dragør (2-1) straffede os en enkelt gang i en opspilssituation og lavede mål på det. Ellers havde vi forberedt os fint på Dragør og trods mange undertalsperioder, så havde vi læst dem rimelig godt og formåede at tage de 3 point.

Hvilket hold har så været den største skuffelse, og hvorfor?
FB startede som lyn og torden og vandt blandt andet over os. Men det ser ud til, at luften er gået lidt af ballonen, og det tror jeg, de er trætte af. Ellers er det ikke helt godt i Rønne, men det er vel nogen forklaringer på i form af spillerstop med mere.

Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres række henover efteråret, og er du overrasket over niveauet, og hvorfor?
Der har været et fint niveau med mange kompakte og risikoaverse hold. Indimellem kunne jeg dog godt savne, at flere hold forsøgte sig noget mere med kuglen, da det giver sjovere kampe.

Tror du, at corona-krisen har haft betydning for kvaliteten af spillet i rækken, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Både og. Ser ud til nogen har brugt tiden fornuftigt og udviklet sig og lagt på under corona eksempelvis Kastrup og Udfordringen. Andre har det givet kvaler. Men sæsonen er lang, og der er lang tid at reparere og rette ud samt gå i stå.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]