København Serie 1 Pulje 2

BK Viktoria-cheftræneren kunne ikke tage meget med fra holdets seneste testkamp

Allan Timm – Foto: Anders Jensen

Hvordan vil du beskrive kampens forløb?
Jeg oplevede, at vi udfordrede HB (Handelsstandens Boldklub, red.) i den første halvdel af kampen, men vi fik ikke sat et godt nok slutprodukt på. HB kom så på tavlen, i en situation hvor vi slet ikke udviste den kynisme, der skulle til. I anden halvleg kom vi aldrig ordentlig i gang, og HB straffede os igen til 0-2. Derefter trillede HB lidt bolden rundt, og vi havde ikke kræfterne til at gøre ret meget ved det.

Var du tilfreds med det I viste i kampen, og hvorfor?
Første halvleg vil jeg kalde godkendt. Anden halvleg synes jeg bare, at vi skal glemme og komme videre fra i en fart.

Hvem vil du fremhæve som kampens spiller, og hvorfor?
Den hopper vi over denne gang.

Synes du, at resultatet er retvisende, og hvorfor?
Både og. Vi spillede os til tre til fire gode muligheder i første halvleg, og vi skulle simpelthen udnytte et par af dem. HB spillede sig til intet, og de fik et kludemål foræret. I anden halvleg kom HB meget mere med, og vi ramte ikke niveau.

Hvad skal I gøre for at blive bedre før jeres næste kamp?
Vi skal lære af vores fejl, komme op på hesten igen og se fremad. Jeg er glad for, at de udfordringer vi har kom tydeligt frem i lyset her i træningskampene, så vi har chancen for at gøre noget ved dem. Jeg er dog stadigvæk optimistisk omkring vores muligheder for foråret, men vi skal altså i den grad til at vise, at vi er et tophold.

Seneste kamp:
Modstander: Handelstandens Boldklub (træningskamp)
Resultat: 0-2-nederlag til BK Viktoria

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED