København Serie 1 Pulje 2

BK Viktoria-formand: Bispebjerg er et spændende hold

BK Viktoria BK Viktoria

Hvilket hold var i efteråret rækkens positive overraskelse, og hvorfor?
Bispebjerg er et spændende hold med en meget klar struktur og opbygning af holdet. De er klar over deres styrker og svagheder og arbejder virkelig godt sammen som hold. Absolut et hold, som bør ende i toppen af rækken. Derudover er de altid meget konstruktive i deres betragtninger før, under og efter kamp.

Formåede holdet at straffe jer, eller fik I lukket mandskabet godt ned?
Den bedste spillede kamp i efterårets Serie 1, hvor Bispebjerg vandt 1-0. Vi synes, det var tydeligt, at det er rækkens to bedste hold, som mødte hinanden, og som bød hinanden rigtig flot op til god fodbold. Bispebjerg fik det afgørende første mål i et meget lige og velspillet kamp, og vi ser frem til at kunne revanche dette til foråret.

Hvilket hold har så været den største skuffelse, og hvorfor?
Resultatmæssigt må vores naboer fra ØB være skuffet over deres efterår.

Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres række henover efteråret, og er du overrasket over niveauet, og hvorfor?
Det kan variere meget, og dette ses jo meget tydeligt i de meget underlige resultater til tider. Topniveauet ved en fire-fem hold er rigtig godt, og når det rammes, så er der tydelig forskel i rækken.

Tror du, at corona-krisen har haft betydning for kvaliteten af spillet i rækken, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Det har det helt sikkert og virkede jo også sådan i starten, hvor rækken var tæt på at knække helt over. Det blev så rettet lidt hen af efteråret. Den helt store betydning kan så komme nu, hvor DBU København mener, at kampene skal fortsættes efter fire ugers pause. Men mon ikke, det hele bliver skubbet til foråret, og så må vi se, hvilken påvirkning det hele får der.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]