København Serie 1 Pulje 2

Bk. Viktoria scorede seks mål: Mads O. scorede to gudemål

Andreas Hejsel – Foto – BK Viktoria

Hvad var kampens detalje ifølge dig?
En direkte kanonkugle i kassen fra 35 meter, som blev sat ind på frispark af Mads O., og ikke nok med, at han gjorde det en gang, nej, to gange blafrede nettet. Skeptikerne ville sikkert mene, at målmanden eller en anden skulle have gjort noget, og ja, der var nok lidt medvind.

Hvordan synes du, at holdet leverede?
Vi spillede to forskellige halvlege. Første halvleg fik vi en drømmestart og scorede hurtigt til 1-0. Men vi kæmpede lidt med sne, slud, modvind og at få spillet til at glide som ønsket. En typisk første kamp vil jeg kalde det. Vi var nede med 1-2 ved pausen. Vi fik også to spillere skadede og det påvirkede også rytmen. I anden halvleg fik vi meget bedre fat. Det skyldtes naturligvis det omtalte vejr, men også, at vi i pausen lige fik ridset nogle grundlæggende ting op igen. Vi kom hurtigt tilbage i kampen med to scoringer, deriblandt det omtalte langskudsmål. Det gav lidt ro, og CBS mistede lidt pusten, hvilket gav bedre plads til vores spil. Vi scorede yderligere tre mål og kørte den sikkert hjem. Så vi leverede det, der skulle til, men langt fra det, som vi gerne vil.

Hvordan var holdets effektivitet i opgøret?
Den var god. Vi havde en del flere chancer end dem, vi scorede på, men seks mål i åbningskampen er godkendt.

Afspejler kampens resultat også kampbilledet, og hvorfor?
I store træk, ja. CBS vælger medvind i første halvleg og udnyttede det flot til en føring, men fysikken og medvinden i anden halvleg plus lidt tur i den var altså rigeligt for Viktoria på denne søndag.

Er du overrasket over, hvad modstanderholdet kom med, og hvorfor eller hvorfor ikke?
CBS er et godt hold, der på dagen kan spille med alle i denne række. Deres måske bedste spiller var ikke helt på toppen i det kolde vejr, og det havde naturligvis stor betydning for deres spil, at han ikke kunne gennemføre hele kampen.

Hvor langt er I fra jeres topniveau?
Et godt stykke, håber jeg.

Hvem blev kampens spiller ifølge dig, og hvorfor netop ham?
Vi stemte efter kampen, og ‘Man of the Match’ på dagen blev vores forsvarsdirigent Mads O., der kronede en fornuftigt forsvarsindsats med 2 gudemål fra distancen. Den kåring kan jeg godt bakke op om.

Seneste kamp:
Modstander: CBS Sport
Resultat: 6-3-sejr til Bk. Viktoria

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]