Fyn Serie 2 Pulje 7

Bolbro G & IF-spillende træner om mulige profiler: Jeg vil fremhæve fire spillere

Bolbro G & IF – Foto – Bolbro G & IF

Hvad vil I have fokus på i træningerne forud for sæsonstarten?
Vi står i den unikke situation, at vi er med i hovedturneringen af Sydbank Pokalen for første gang. I første runde har vi trukket Esbjerg fB, som er meget omtalt i disse dage. Så fokus ligger naturligvis på denne kamp, hvor vi helt sikkert er underdogs. Det konditionelle har været i fokus, hvorefter spillet plejer at komme med kampene.

Hvordan er formen hos spillerne her i opstarten?
Formen hos dem, der har turde vise sig på træningsbanen, ser fornuftig ud. Vi er et studiehold, og mange er væk helt op til sæsonstart, så der er fortsat usikkerhed. Vi har en del unge talenter, hvor jeg primært har noteret mig livstegn gennem en ølbong. Så jeg er skeptisk. De unge har dog en tendens til at gøre skepsis til skamme.

Hvilken målsætning har klubben for den kommende sæson?
Vi vil rigtig gerne placere os i subtoppen af rækken. Det bliver spændende med det nye system i Serie 2.

Hvad bliver essentielt for, at holdet får en god sæson?
At spillet langs jorden og komme i gang fra start. Desuden har vi altid snakket om at flytte flere spillere i modstanderens felt, når vi angriber. Måske det bliver i år? Det vil være essentielt at få udbedret vores jammerlige hjemmebane.

Hvem, tror du, bliver holdets store profil i den kommende sæson, og hvorfor?
Jeg vil fremhæve fire spillere, hvoraf to startede i foråret. Asger Hausted, som har gjort det fremragende som centerback og har allerede påtaget sig flere ‘Man of the Match’-titler og scoret mål. Jonas Nystrup, som også er blevet ‘Man of the Match’ flere gange. Bliver spændende at se, om de kan holde niveau. Historikken på holdet er at selv de flotteste, mest hakkede handyr oplever en nedadgående formkurve på både niveau og tydeligheden af mavemuskler efter det første år.  Rasmus Holmager og Mikkel Bryne, begge målmænd tager mere og mere ansvar. Mikkel har lavet en del mål som spids også.

Har I fået nogle nye spillere til klubben, og hvem er det?
Vi er et hold for medicinstuderende og læger. Vi rekrutterer primært fra medicinstudiet. Den nye årgang starter først pr 1. september, så ingen nye tilgange endnu.

Har I sagt farvel til nogle spillere, og hvem er det?
Rygterne går på, at Sune Hansen, som også er formand, har spist sin sidste angriber til morgenmad i den hvide trøje. Vores kant Anders skal ud at rejse i Europa til efteråret, men kommer stærkt igen. Han rejser med Christian, vores back, som lægger bæltet på hylden for en stund. Det er hans ryg nok glad for. Slutteligt har avlen af nye kid været helt uhørt det seneste halve år. Mange er blevet fædre, og det bliver interessant at se, hvor mange der fortsætter.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]