Jylland Serie 2 Pulje 21

Boldklubben Vestkysten-træner: Jeg forsøger at udfordre spillerne

BOLDKLUBBEN VESTKYSTEN BOLDKLUBBEN VESTKYSTEN

Hvordan vil du beskrive jeres træner (evt. dig selv), både som person og rent fagligt?
– Det er så mig selv og det må vi hellere lade andre om at bedømme. Jeg forsøger at udfordrer spillerne både taktisk og individuelt. Derudover er det hamrende vigtig at være skarp på de sociale parametre. På det niveau vi spiller på kan du kun få spillerne til at ofre sig det ekstra hvis de trives og har det godt. Jeg bestræber mig på at have det bedste fra begge verdener så vi både kan rumme dem der vil noget med fodbolden og dem der vil det sociale. Hvis ikke vores tilbud er godt nok mister vi spillerne til alle de andre tilbud der findes.

Hvordan vil du beskrive spillernes motivation og intensitet i opstarten?
– Nu er vi ikke så langt i opstarten men indtil videre har det været positivt og spillerne kommer med massere af energi. Lige som så mange andre har vi ikke kunstgræs tilrådighed fast(endnu), så de våde baner sætter sine begrænsninger i valget af øvelser. Vi får det maksimale ud af betingelserne og uanset hvad er vi klar når vi skal spille om point.

Åben mikrofon! Hvad vil du gerne fremhæve som det mest positive ved jeres opstart indtil nu, og hvad trækker i modsatte retning rent negativt?
– At vi indtil videre ligger en smule over forventet gennemsnit til træning er meget positivt og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at fastholde det engagement og gerne forbedre det. Jo flere vi er jo bedre træning kan vi lave for alle. Til den negative side kan jeg nævne de svære betingelser med våde/mudrede baner. Men det er ikke noget vi kan gøre noget ved, så vi lever med det og tilpasser os.

En ny eller måske sæsonens første træningskamp venter lige om hjørnet, hvem skal i møde, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
– Vi spiller på lørdag d. 15. Februar kl. 14 mod Andrup IF. Kampen spiller på kunstgræs i Tjæreborg.

Hvad er succeskriteriet for jer i den kommende træningskamp?
– Vi skal ligesom alle andre have løbet nogen meter i benene i de første par kampe, og så får jeg chancen for at se hvor vi står Med de relationelle færdigheder og hvad der tilsyneladende skal arbejdes på. Jeg glæder mig til at komme igang med at forme holdet frem mod turneringsstart.