Jyllandsserien 1 Pulje 1

Brabrand-træner glæder sig til opstarten efter holdets oprykning

Brabrand_IF.png

Hvad fokuserer I på i de første træninger efter julepausen?
Vi fokuserer på at få boldfølingen tilbage igen med en masse spil med bolden ved fødderne. Jeg har en formodning om, at folk glæder sig til at starte op igen, så det skal ikke være surt og gråt til at starte med. Vi har masser af tid i den lange vinteropstart til at komme i den rigtige form.

Hvilken form forventer du, at spillerne er i, og hvorfor?
Meget blandet! Der er flere, som altid holder sig i god form, og så er der andre, som jeg tænker ikke engang kan huske farven på deres løbesko. Dog er der som sagt god tid til at få alle mand i form, så vi skal nok nå det.

Forventer du, at humøret er i top efter en lang pause, og hvilken effekt tror du, det vil få på jeres træning?
Det forventer jeg helt sikkert. Vi havde en super sidste sæson med godt træningsfremmøde, højt niveau på banen både til træning og kamp, og alt det kulminerede med en fortjent oprykning. Så efter en lang juleferie tænker jeg, at folk glæder sig til at komme tilbage og vender retur med masser af gejst på banen og i et godt humør.

Hvilken tilstand er jeres træningsbane i, og har det noget at sige i forhold til jeres træning?
Vi har en rigtig god kunstbane, så der er intet at klage over.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED