top banner
top banner
top banner
Jylland Serie 1 Pulje 8

BRÆKKET NÆSE TIL HORSENS FREJA-SPILLER I KAMPEN MOD BRABRAND

FOTO: Horsens Freja (foto: Dorthe Adelfred)

Endnu en kamp er overstået, hvem mødte I og hvordan endte kampen?
– Vi mødte Brabrand og tabte 1-2 i en intens kamp med masser af aggressivitet og fight.

Hvad betyder kampens resultatet for jer i tabellen?
– Det gør, at vi desværre kun har fået ét point i de første tre kampe, og det betyder, at vi skal ud og jagte lidt. Jeg er dog sikker på, at med det spil vi viste, så skal vi nok komme efter det. Det har vi også vist før, at vi kunne.

articles banner

Hvilke spillere skilte sig positivt ud i kampen?
– Jeg synes i særdeleshed, at vores bagkæde står rigtig godt i dag, dog med en enkelt svipser i kommunikationen, der gør, at Brabrand lidt for nemt kan udligne til 1-1. Herudover synes jeg, at vores forreste folk udfordrer godt og vi kommer frem til nogle store chancer, hvor især Kevin måske skylder en kasse på en friløber.
Moldt skal naturligvis også nævnes, da han laver målet til 1-0 på fornemmeste vis ved at modtage bolden foran feltet, lave en fin vending og lægge den flot op i det lange hjørne. Så godt har han aldrig ramt bolden før!

Hvilken overskrift føler du bedst passer, når man ser på kampen over 90 minutter?
– Skuffende! Vi taber 1-2 hvor jeg egentlig føler, at vi er bedst i 70 minutter af kampen inden de trykker os mere ned på vores egen halvdel. 1-1 målet er hvad det er, men jeg er træt af deres mål nummer to. En lang bold bliver slået op og jeg går op i duellen og får desværre en albue på skrinet og en brækket næse. Det synes jeg burde have givet et frispark, og det tror jeg også godt, at dommeren kunne se bagefter, selvom det selvfølgelig var et uheld. Det er desværre vilkårene i fodbold engang imellem, og Brabrand må være glade for alle tre point, da jeg som minimum synes, at vi fortjener det ene. Der er dog ingen hard feelings ang. den brækkede næse, der blev sagt undskyld og generelt er Brabrand gutterne en flok sympatiske gutter, som jeg altid glæder mig til at spille imod.