Sjællandsserien Pulje 2

Bundhold i Sjællandsserien: Vi mangler noget niveau

Foto: Køge Boldklub

Køge BK ligger og roder under stregen i Sjællandsserien, Pulje 2. Køge-klubben har to point op til stregen, hvor FC Nakskov ligger. Cheftræner, Theis Bennekou, har også sin mening om, hvorfor de ligger og roder i bunden.

– Holdet er bygget op med mange unge spillere. De mangler lidt hård på brystet, udtaler Theis Bennekou.

Køge BK har mange spillere, som er kommet op fra deres U17- og U19-hold.

Cheftræner, Theis Bennekou, kender mange af de unge spillere i forvejen.

– Jeg har været i Køge BK i syv år. Jeg har haft U14, U17, og U19. Jeg er blevet hentet ind, fordi jeg kendte klubben, og har haft meget med årgang 95-01, som er størstedelen af det nuværende hold i Sjællandsserien, udtaler Theis Bennekou.

Theis Bennekou tog over i klubben i sidste forår, og der er blevet arbejdet hårdt på træningsmiljøet, så det er attraktivt at komme til træning.

– Den tidligere træner, Carsten Jensen, tog til Køge Nord, og der forsvandt 11 ud af 18 spillere i truppen samtidig. Jeg blev jeg spurgt om jeg vil banke noget op, da jeg kendte alle de unge spillere, udtaler Køge BK-cheftræner, og fortsætter:

– Vi vil skabe et hold, hvor folk vil komme til træning. Før var der kun otte-ti stykker til træning. Så det var vigtigt, at skabe nogle rammer. Det handlede om alle de ting udenom. Det skulle være en fordel at være et førstehold i Køge BK. Så vi fik tilknyttet en fysioterapeut, fik skabe til spillerne, fast omklædningsrum, gode træningstider, og vi fik lov til at træne på den gode bane. Det var der er ikke før.

Holdet får nu også juice, frugt og kakao efter hver træning. Det er en sponsor, som betaler dette.

Er målsætningen, at blive i Sjællandsserien?

– Ja det er det. Det er der ingen tvivl om, siger Theis Bennekou.

Om Køge BK kan få point nok i foråret til at blive i Sjællandsserien, må tiden vise.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.