Jylland Serie 2 Pulje 17

CHRISTIANSBJERG ET SKRIDT TÆTTERE PÅ EUROPA

Foto: Christiansbjerg IF
Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
Vi møde Ebeltoft ude i pokalturneringen og vandt 5-3.

Hvilken taktisk genistreg fra jer eller modstanderen mener du blev kampafgørende og hvorfor?
Den taktiske genistreg fra pokalkampen må være at en gammel legende i form af Niels Bonde, fik lov at spille hele anden halvleg. Det krydrede han med en assist og en fin arbejdsindsats på midten af banen.
Derudover var der ingen taktiske genistreger eller poleret fodbold fra vores side, men en total rodet affære på en lige så roder fodboldbane. Stor cadeau skal der lyde til Ebeltoft mandskabet, der så ud til at give den en kæmpe skalle kampen igennem. Det kunne lige så godt være dem der var kommet på 4-3 eller 5-3 som var det os. Vi så ualmindeligt sløve ud i dag og alt for mange af vores spillere spillede med hovedet under armen og lavede for mange individuelle fejl. Det resulterede også i at stemmerne fløj i øst og i vest efter kampen.
Nicklas Serup lovede fra bænken af to mål, hvis han blev smidt på toppen. Det gjorde han så og leverede en assist og et klasse mål til 5-3. Hans bror Yannick Serup blev kampens spiller og fik også smidt en enkelt kasse ind.

articles banner

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
Det var en skidt kamp, men ualmindeligt underholdende. Der var skud på træværket fra begge sider, straffespark og en masse mål. Så de mange tilskuere fra Ebeltoft må alligevel have hygget sig lidt på linjen. (2)

Hvad tager I med jer videre fra opgøret?
Vi er videre i pokalen og et skridt tættere på Europæisk fodbold. Dertil fik vi ingen skader og det lover godt for et tæt program.