DBU har opdateret protokol for afholdelse af træninger og kampe

Af Anders Jensen, redaktør på LigaBold.dk

Mange serieklubber har i lang tid hungret efter at kunne træne mere end fem personer ad gangen grundet de nuværende corona-restriktioner. Onsdag kom det frem, at der kommer lempelser af restriktionerne fra 1. marts, og det vil være muligt at kunne samles 25 personer i forbindelse med fodboldtræning og kamp.

Nu har DBU opdateret protokollen for fodboldens corona-regler, og her kommer nogle af hovedpunkterne:

– Forsamlingsloftet på 25 personer gælder både for træning og kamp. Forsamlingsloftet på 25 personer gælder for alle aldersgrupper.

– Forsamlingsloftet på 25 personer gælder kun for organiseret idræt.

– De 25 personer er inklusiv alle herunder trænere, dommere og så videre i forbindelse med kampe.

– En træner må kan have ansvaret for én træningsgruppe.

– Al indendørs idræt og foreningsaktivitet skal holdes lukket.

Derudover står der, at der mindst skal fire kvadratmeter per person, og at det vil være muligt at inddele et stort træningsanlæg ind i flere dele, så flere grupper kan træne på samme tid.

De faste grupper må dog på intet tidspunkt blandes. Det er ikke tilladt at samles før og efter træning, og derfor skal man forlade stedet efter endt træning.

Det vil også være muligt at afholde kampe, hvis man overholder forsamlingsloftet på 25 personer. Hvordan de enkelte turneringer kommer til at blive afholdt med det nye forsamlingsloft, er lige nu uvist.

TV2 og Ritzau skrev onsdag, at der ville være krav om negative coronatests inden starten af idrætsaktiviteten. Det er dog ikke tilfældet lige nu.

De nye corona-restriktioner gælder lige nu til og med 5. april.

Du kan læse den opdateret version af protokollen for fodboldens corona-regler lige her.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]