DBU opfordrer: Bliv væk fra fodboldbanerne

Foto: DBU

For mange danskere stimler sammen på landets fodboldbaner, og det opfordrer DBU i en pressemeddelelse til, at man lader være med for at følge myndighedernes anbefalinger, der skal mindske smitten af coronovirus.

– Under normale omstændigheder ville vi være de første til at bifalde, at danskerne spiller så meget fodbold sammen som overhovedet muligt, men i denne situation er det helt anderledes.

– På baggrund af statsministerens seneste påbud og opfordringer på pressemødet tirsdag aften, vil vi på det kraftigste opfordre alle til at blive væk fra fodboldbanerne i denne tid og også, at forældre tager ansvar for, at deres børn gør det samme, siger Lars Albæk, der er formand for DBU Bredde.

DBU skriver, at opfordringen er i tråd med DIF’s opfordring om, at al udendørs træning sker alene eller med ens nærmeste og med stor afstand til hinanden.

DBU-næstformand: Vi er imponerede

I Danmark har fodboldklubberne lukket portene i og sat en stopper for al fodbold i en længere periode. Det får klubberne ros af DBU for.

– Vi vil gerne rose de danske fodboldklubber for deres omstillingsparathed i forhold til at følge myndighedernes retningslinjer og anbefalingerne om at lukke alle fodboldaktiviteter ned ind til regeringen og myndighederne mener, at det er forsvarligt at åbne op for fodboldaktiviteter igen, siger Lars Albæk.

DBU’s næstformand, Bent Clausen, er klar over, at det ikke er synderligt positivt for klubberne at følge myndighedernes anbefalinger.

– Vi er fuldt ud klar over, at myndighedernes tiltag påvirker fodbolden og mange fodboldklubber negativt.

– Vores klare opfattelse er dog også, at fodboldklubbernes sætter en færre i deres samfundsmæssige ansvar, og vores fælles interesse i at beskytte de danske borgere og hjælpe myndighederne vægter højest i denne helt ekstraordinære situation.

– Vi er imponerede over klubbernes måde at håndtere denne situation på.

Fra Danmarksserien og ned er fodbolden indtil nu suspenderet til den 29. marts. Længere oppe i rækkerne fra Superligaen til 2. division blev fodbolden torsdag suspenderet på ubestemt tid.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]