Sjælland Serie 1 Pulje 2

DENNIS NORDENBØL OVERTAGER CHEFTRÆNERPOSTEN

FOTO: Vallensbæk

Dennis, du har her pr. 1. januar overtaget cheftræner posten i Vallensbæk, hvad var det som tiltalte dig ved jobbet?
Har det sidste halvår været spillende assistent på holdet. Så beslutningen var egentlig ret nem at sige ja til. Havde en god samtale med den afgående træner Henrik der anbefalede mig at overtage pladsen. Det var utrolig nemt at komme til som ny i sommers da holdets kammeratskab og sociale sammenhold er helt unikt og noget jeg rent personligt vægter højt i en fodboldklub. Så har klubben også nogen rigtig gode mennekser bag holdet, hvilket gør det nemt at være fodboldtræner uden at skulle tænke så meget på alt muligt andet. Det gælder både holdlederne og også dem oppe på bestyrelsesgangen.

Hvor lang en kontrakt har du skrevet og havde du selv indflydelse på længden af kontrakten?
Har lavet en aftale for resten af denne sæson og så to mere efter den.. Det var mit ønske at lave en længere aftale og det var klubben også indstillet på.

Du overtager et Vallensbæk-mandskab der på nuværende tidspunkt er placeret på 2. pladsen med 25 point – hvad er din og klubbens målsætning til den kommende forårssæson?
Da vi startede sæsonen som oprykker var en placering i den sjove halvdel målet. Men når vi nu overvinter på en anden plads, 1 point efter topholdet, skulle man lave noget andet end at være i fodboldverden hvis jeg sagde vi ikke gik efter oprykningen.

Hvordan vil man som spiller kunne mærke der er kommet en ny cheftræner?
De unge drenge vil komme til at mærke en del ændringer omkring disciplinen og om at have indstillingen til at ville spille fodbold i toppen af en række. Vi træner kun to gange om ugen, så jeg forventer man prioriterer sin fodbold og viser man gerne vil være en del af det setop vi kommer til at have. Alt det taktiske, har de fået kørt ind til perfektion de sidste 4 år af Henrik, så det er kun minimalt hvad der kommer til at ske af ændringer der.