København Serie 1 Pulje 2

Dragør roser niveauet i tæt Serie 1: Intet bliver foræret

Foto: Dragør B.

Dragør og Vigerslev fører an i DBU Københavns serie 1, pulje 2 med syv point ned til nummer tre, Jægersborg, men det er ikke et udtryk for, at de to førerhold er helt suværene.

Det mener Dragør-chefen Henrik Gundersen, der ser Københavnsserie-potentiale i flere af sine konkurrenter.

– Vigerslev og os har vist sig at være dem, der er endt med at ligge deroppe, men jeg synes ikke, der er ret langt ned til niveauet på de hold efter os, og dernede er det tæt med en lang række hold indenfor få point, siger Gundersen, der uddyber:

– Jeg synes, der er nogle rigtig dygtige hold, som er klar til at tage skridtet. Vigerslev for eksempel, og FK Prespa, der har den tidligere topspiller Lasse Rise. Der er ingen tvivl om, at der er sindssygt dygtige spillere i rækken, men det handler jo om, hvordan man træner, og det er det afgørende.

– Et hold som Sundby satser på unge spillere, og de gør det sindssygt godt, og der er mange hold, der bejler til at komme afsted. Østerbro og CBS Sport også.

Men hvorfor ligger I så i toppen?

– Vi har været heldige i efteråret og fået den puttet ind til slut i nogle kampe. Vi har nok været i lidt bedre form end vores modstandere, men det bliver jo nulstillet nu, siger han og henviser til den igangværende pause.

– Nu må vi bare håbe, vi kan komme så godt afsted, at vi kan lave et hul ned til tredjepladsen og så få den kørt hjem, men det kræver ydmyghed, for der er ikke noget, der bliver foræret her.

Dragør har smidt point I fire kampe i sæsonen – man har tabt til IF Føroyar og Sundby, mens det er blevet til remis mod CBS Sport og Sundby.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.