Danmarksserien Pulje 4

DS-træner om udsat sæson: Mest spændende jeg har været med til

DS-træner om udsat sæson: Mest spændende jeg har været med til

Aarhus Fremads Danmarksserie-træner Jacob Eichner ser frem til, at sæsonen på et tidspunkt går i gang igen.

Den usædvanlige optakt gør, at den kommende forårssæson bliver spændende på et både sportsligt og mentalt plan, mener træneren i et interview med ligabold.dk.

– Det bliver den mest spændende sæson, jeg nogensinde har været med til. Vi har jo haft en masse forberedelser, som måske ikke er spildt, men 14 dages pause gør jo, at man nok skal genopfriske lidt, siger Eichner og fortsætter:

– Så det er ikke det udgangspunkt, vi ville have haft, hvis vi var startet i weekenden. Det bliver en speciel situation både som spiller og træner at skulle præstere, når er er kamp igen.

– Det må vi tilrettelægge vores træning efter, når vi når dertil, men alle i turneringen er på lige vilkår. Vores konkurrenter har samme forudsætninger, så min tilgang til det er, at vi må få det bedste ud af det, og dem, der er bedst til at håndtere situationen, vinder nok kampene.

– Så på en måde er det en spændende tid, og det er spændende hvordan man mentalt og sportsligt kommer ovenpå efter den her pause.

Aarhus Fremad-træneren er ikke bekymret for, at pausen bliver så lang, at Danmarksserien helt bliver udsat.

– Der er nogle ting, der er vigtigere end fodbold her i livet, så hvis det får konsekvenser fodboldmæssigt, så lever jeg med det.

Han forstår dog godt, at nogle hold kan bekymre sig i den uvisse tid.

– Hvis nu turneringen ikke genoptages, og man bruger stillingen nu, så kan jeg godt forstå bekymringerne fra de lavt rangerede klubber. Jeg kan godt forstå, de synes, det er uhensigtsmæssigt.

– Hvis jeg selv var der, var jeg nok også ærgerlig over det, men der er noget, der er vigtigere end fodbold. Vi havde heller ikke noget at spille fodbold i, hvis vi ikke havde et samfund, så vi må følge anvisningerne.

Aarhus Fremad er inden sæsonstarten nummer fire i pulje 4. I skrivende stund sparkes Danmarksserien i gang igen i første weekend af april.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.