Jyllandsserien 2 Pulje 5

Esbjerg fB-anfører om flot mål: Rigtig godt forarbejde af de to

Hvad var kampens detalje?
Kampens detaljer var vores afgørende mål til 3-1 i slutminutterne. Vores højre back Steffen Guldborg Laursen afdriblede to modstandere med blandt andet en tunnel og spillede den videre til Daniel Kristiansen, som lavede et super indlæg, som jeg endte med at heade i kassen. Rigtig godt forarbejde af de to.

Hvilke elementer fungerede godt for jer i opgøret?
Vores aggressivitet og vildskab. Vi mødte et rigtig godt hold, som sad på det meste af bolden i kampen, men jeg synes, at vi ville det lidt mere i fredags. Vi spillede ikke vores kønneste og bedste kamp, så det var rart, at der alligevel kom tre yderligere point på kontoen.

Synes du, at resultatet af kampen er retvisende, og hvorfor?
Både og. Vi mødte et rigtig stærkt og godt hold. Egen UI havde bolden mest og kontrollerede det meste af kampen. Egen UI havde også et par gode chancer, men ellers synes jeg ikke, at de kom frem til nogle større chancer – udover et par stykker, som vores keeper tog sig af.

Hvem var kampens spiller, og hvorfor?
Holdet. Dette var en rigtig holdsejr, hvor alle løb den ekstra meter for hinanden, og hvor der blev kæmpet til sidste fløjt. Så stor cadeau til holdet.

Hvordan var banens beskaffenhed, og hvordan kom det til at påvirke opgøret?
Perfekt. Vi spillede på vores nyanlagt kunstgræsbane, som fremstår i fantastisk kvalitet. Her er der suveræne muligheder og forudsætninger for en god og underholdende fodboldkamp.

Hvilke tre elementer skal I arbejde med på træningsbanen?
Vi skal egentlig bare ud at få bevæget os og få øvet/gennemgået lidt taktisk i forhold til modstanderne, så vi er helt klar til topkampen lørdag mod Fredericia.

Fik I nogle skader i opgøret, og hvad kommer det til at betyde?
Nej, vi fik ingen skader, og truppen er komplet.

Seneste kamp:
Modstander: Egen UI
Resultat: 3-1-sejr til Esbjerg fB

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]