top banner
top banner
top banner
Danmarksserien Pulje 2

FA2000 VIL UNDGÅ UDFALD SOM MOD LSF

FOTO: FA 2000

Her hvor der er nogle uger til turneringsstart, hvor føler du så I trænger til den største ”finpudsning”?
– Ikke som sådan. Jeg er helt sikker på, at trænerteamet har styr på, at vi stille og roligt bevæger os i den rigtige retning og står knivskarpt, når vi indleder forårssæsonen den 23. marts.

articles banner

Hvad er klubbens målsætning i henhold til forårssæsonen? Samt hvad mener du personligt, der skal til for at I kan opfylde denne? Hvilket personligt mål har du til forårssæsonen?
– Når man ligger nummer ét med tre point ned til nummer to vil det være uambitiøst at sige andet end at vi da selvfølgelig vil gå efter at bevare vores placering i tabellen. Men vi ved også godt, at der er stærke hold i rækken, som har ambitioner om at snyde os. Nøglen bliver at holde det tårnhøje niveau, vi havde i september og oktober måned – og undgå udfald som i den sidste hjemmekamp mod Ledøje/Smørum. Dernæst er det selvfølgelig både for os (som for alle andre hold) vigtigt at undgå for mange skader og karantæner – og da vi selv er herre over det sidste, håber jeg da vi kan undgå unødvendige kort, som vil koste karantæner.