Jylland Serie 2 Pulje 20

FC Horsens-anfører inden lokalbrag: Jeg kan med garanti love mål

FOTO: FC Horsens

Hvis du skal ’sælge’ opgøret. Hvad kan tilskuerne så forvente af opgøret?
Det er et lokalopgør, så det burde sælge sig selv. Vi spiller om oprykning til Serie 1 og møder Horsens fS, som kæmper for at klarer frisag fra nedrykningen, men som samtidig omvendt med en sejr faktisk kan åbne døren på klem til andenpladsen i gruppen, som kan give kvalkampe til oprykning. Det betyder, at det er to hold, som har alt at spille for, og i virkeligheden begge skal jagte en sejr.

Tror du, at det bliver en målrig affære, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Ja, jeg kan med garanti love mål. Vi scorer i alle vores kampe, og i det første opgør kom der hele fem mål.

Hvilken type bane skal I spille på, og kommer det til at få indflydelse på opgøret?
Vi spiller på vores kunstgræsbane, så det burde give rig mulighed for en masse flot fodboldspil.

Hvem ser du som favorit til at snuppe sejren, og hvorfor?
Som jeg ser det, er vi favoritter, vi ligger nummer ét og er nødt til at tage favoritrollen på vores skuldre, men det har vi det helt fint med. Vi trives bedst under pres.

Hvem skal I holde ekstra øje med hos modstanderholdet, og hvorfor?
Umiddelbart synes jeg ikke, at de har nogle ekstraordinære spillere, men de er en sammentørnet enhed, og det skal man ikke undervurdere. Jeg er ret sikker på, at Horsens fS er opsatte på at få revanche. Det første opgør vandt vi 4-1 på udebane, og det var en kamp, hvor vi fuldstændig styrede kampen, og det mindede mest om en træningsaften i virkeligheden.

Hvordan tror du, at opbakningen bliver til mandskabet?
Vi har fantastisk opbakning på hjemmebane, og jeg er overbevist om, at fredag bliver endnu en god fodboldaften på Designa Arena.

Kommende kamp:
Modstander: Horsens fS
Kampsted: Designa Arena, kunstgræns.
Dato & klokkeslæt: Fredag 15. oktober klokken 18

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]