Sjælland Serie 2 Pulje 4

FK Sydsjælland fightede sig en vigtig sejr i hus

Foto: FK Sydsjælland

Hvad var det store højdepunkt i opgøret ifølge dig?
Simon Nygaards scoring til 2-0, som blev sat ind med ydersiden uden om keeperen, og som lige listede sig ind ved fjerneste stolpe.

Hvilket udtryk fik I som hold vist i kampen?
Vi fik vist, at vi kan arbejde en føring hjem. Skælskør jagtede mål hele anden halvleg. Men vi fik ved en rigtig god arbejdsindsats, holdt dem på en enkelt scoring, som kom tre minutter inde i overtiden, og vi står med en god sejr.

Hvilke positive og negative momenter kan I tage med fra opgøret?
Det positive er, at vi spillede godt de første 45 minutter og fik med lidt mere skarphed lukket kampen allerede der. Det negative er, at vi desværre kom til at forsvare for meget i de sidste 45. Men vi er pt. også et hold, som er ramt af mange skavanker af større og mindre størrelse, og det sætter sig naturligvis.

Hvad synes du om holdets effektivitet i opgøret?
Den er egentlig fin. Men kunne godt tænke mig, at den blev 10 procent skarpere, så vi kan lukke kampene hurtigere.

Hvordan synes du, at jeres spillemæssige form er i øjeblikket, og hvorfor?
Efter en sløj start har vi i de to seneste kampe hentet seks point. Så vi er ved at være, hvor vi skal være.

Hvordan synes du, at opbakningen til opgøret var?
Når man tænker på, at det var en torsdag aften, så var den fin. Har ikke lige et overblik over antallet, men man kunne i hvert fald hører dem.

Hvem vil du pege på som kampens spiller, og hvorfor?
Stemte selv på Frederik Hansen. Men Moneh Bro rendte med den interne afstemning. Og det er helt fortjent. Han var rykket ned i midterforsvaret og har med sin gode duelstyrke og hurtighed løst den opgave til ug.

Seneste kamp:
Modstander: Skælskør
Resultat: 2-1-sejr til FK Sydsjælland

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DKHAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]