FLAUENSKJOLD KÆMPER FOR EN BILLET TIL SERIE 2

serie_ligabold

Et flot efterår er for jeres vedkommende afsluttet med I har sikret jer PLAYOFF-kampe om en oprykningsplads til Serie 2 fra foråret 2020 – hvem skal I møde og hvornår skal kampene afvikles?
– Vi får besøg af Harken UGF. Der kickoff lørdag den 9. november kl.14.00!

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– Det er sgu ikke så forfærdeligt meget vi kender til dem. Men jeg mindes, at det var et ganske glimrende hold, som gerne vil frem over stepperne sidst vi mødte dem.

Hvem er “den usynlige profil” på jeres hold, manden der tager de ekstra meter og kan sikre jer sejren?
– Det er virkelig svært ikke at fremhæve mig selv her. Men det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg vil gerne fremhæve Kasper Gilbak – han er ikke den mest højtråbende, men gør altid en fremragende figur i defensiven. Han bliver bare bedre og bedre.

Hvis du skulle sælge kampen, hvad kan man som tilskuer så forvente af kampen?
– Nerve! Der bliver altid gået til stålet på Flauenskjold Stadion, men mon ikke den får en tand ekstra i denne kvalifikationskamp!

”Åben Mikrofon” – hvad vil du gerne fremhæve som det mest positive ved sæsonen indtil nu og hvad har været den største negative oplevelse?
– Generelt har hele holdet løftet niveauet i forhold til de seneste par sæsoner og mange unge gutter er begyndt at tage mere ansvar. På den negative side er der knap så meget at finde – måske lige 0-1 nederlaget til IF Skjold Sæby, den var lidt bitter!