Jylland Serie 2 Pulje 14

Flauenskjold-spiller: Vi viste til tider fremragende spil og en stor lyst til at spille bold og lave mål

Flauenskjold – Foto – Flauenskjold

Hvilken præstation synes du, at holdet leverede i opgøret, og hvorfor?
Jeg synes, holdet leverede en rigtig stærk præstation. Vi kom langt bedre ud til kampen, end vi har gjort i de seneste par kampe, og så holdt vi koncentrationen i hele vejen igennem.

Hvad blev udslagsgivende for kampens resultat?
Vores koncentration og arbejdsindsats var grundstenene i sejren. Derudover viste vi til tider fremragende spil og en stor lyst til at spille bold og lave mål.

Hvordan synes, at holdets effektivitet var?
Udmærket. Vi lavede tre mål og kunne med lidt god vilje have fået et par stykker mere.

Hvad er det vigtigste, som I kan tage med fra opgøret, og hvorfor netop det?
Efter en rigtig god start med lutter sejre er vi rendt ind i en uafgjort og en tabt kamp, så det er vigtigt, at vi gik ud og leverede en helstøbt indsats og vandt 3-0. Det giver en god gejst at vinde over et rutineret tophold, og så viser det, at vi ikke bare er med i Serie 2 for at kigge på.

Var der én eller flere spillere, der imponerede dig i opgøret, og hvorfor?
Vores keeper Kasper Pedersen stod en glimrende kamp og holdt nullet. Og så må jeg fremhæve Hans Kart, som til tider spillede på et teknisk niveau, der er en fryd for øjet. Det er nogle dygtige drenge.

Hvad skal I arbejde med frem mod den næste kamp?
At blive bedre til at bruge al vores energi på at spille fodbold. Der er til tider for meget snak, hvor koncentrationen lige daler en smule. Det vil vi gerne af med.

Blev holdet ramt af nogle skader, og i så fald hvor alvorligt ser det ud?
Christian Kjeldsen Jensen går og døjer lidt med nogle sager. Jeg vil ikke komme ind på, hvad det er, men vi regner med ham mod IF Skjold Sæby.

Modstander: Hjørring AIK Frem
Resultat: 3-0-sejr til Flauenskjold

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]