Sjælland Serie 2 Pulje 4

FOR FØRSTE GANG SIDEN 90´ERNE SKAL SORØ SPILLE SERIE 3

FOTO: Morten Petersen, Sorø Freja

Dommerne har fløjtet for sidste gang dette forår – hvor endte i henne i tabellen og er du tilfreds med Jeres slutplacering – hvorfor eller hvorfor ikke? Samt når du tænker tilbage på Jeres målsætning før efteråret gik i gang, levede i så op til denne? Og hvis ikke hvad gik der i dine øjne galt?
– Vi har haft en meget skidt sæson. Vi rykkede i serie 3, vel Sorø Frejas laveste placering siden 90’erne, hvilket er meget skuffende. Jeg er stadigvæk irriteret over måden det er sket på. Manglende effektivitet foran kassen, og for mange personlige fejl som har kostet mål, har kostet en nedrykning. Vi har desværre tabt til de forkerte hold vi kæmpede nedrykningskampen mod i foråret. Nu skal batterierne lades op, og så håber jeg gutterne og trænerstaben står sammen og bliver i klubben, så vi sammen kan jagte en tilbagevenden til serie 2. Det bliver selvfølgelig svært, for som nedrykker vil vi været et af holdene alle gerne vil slå. Desuden en pulje med mange lokalopgør, bl.a. Lynge-Broby og Dianalund.

articles banner

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, hvad ville du så evt. gerne I som hold havde gjort anderledes i løbet af foråret, når du kan stå og se tilbage på nuværende tidspunkt, eller gik alt ”bare” som planlagt?
– Vi må bare erkende, at vi ikke har kendt vores besøgelsestid. Spillemæssigt har vi været fine de fleste kampe i foråret. Tabellen lyver ikke, og vi må se i øjnene, at vores modstanderes koncepter har været være effektive end vores, men bestemt ikke seværdigere.

Hvis du ser tilbage på foråret, hvilket hold vil du så betegne som ”forårets hold” og hvorfor? Samt hvilket hold levede derimod ikke op til de forventninger du havde og hvorfor? Samt hvordan mener du har niveauet i Jeres kreds har været generelt set?
– Suså har været det klart bedste hold. Uden tvivl. De har lidt af det hele. Rutine krydret med ungdom. Fysik og speed. Og individualister som kan afgøre kampe. Bliver spændende at se hvordan de gør de i serie 1. Os selv var skuffelsen! Niveauet i rækken har været tæt, når man kigger på de øvrige serie 2 puljer.