Målmandstræner til alle niveauer

Martin 11.12.2019
Jeg er en tidligere divisionsmålmand og erfaren målmandstræner, der efter en sæson udenfor trænergerningen nu søger nye klubaftaler. Niveau er alt fra division, DS og ned til serie 5 samt unge.
Jeg er 41 år og bor i KBH-området, så alt indenfor 30 min kørsel hertil har interesse. Udover målmandstræning tilbyder jeg også defensive og offensive dødboldstræninger eller sparring hertil.
Mit civile job er med skiftende arbejdstider, hvorfor jeg også kan lave træninger en formiddag, eftermiddag og weekend. Jeg har pga de arbejdstider haft god succes med fleksible klubaftaler, hvor vi internt aftaler hvor tit i ønsker en træning. Der kan derfor laves aftaler med x-antal træninger pr sæson, halvsæson, måned eller uge. Hvis det er hver uge er det vigtigt med fleksibilitet på hvilken dag pga mine skiftende arbejdstider. Jeg er meget dedikeret til det og efter hver træning laver jeg en evaluering med keeperne, og de har også selv mulighed for at komme med input til ønsker i træningen. Det kan fx være løsninger på udfordringer/fejl de havde i den foregående kamp, svage sider de vil træne eller andet. Udover selve den fysiske træning arbejder jeg også meget med keepernes psyke, så de opnår den enormt vigtige selvtillid og mod det kræver. Derudover er det ligeledes vigtigt med en god sparring med træneren for det pgl. hold, så der er fokus på at opnå den bedst mulige udvikling.

Ring eller sms mig på 81711405, og så finder vi en løsning der passer os begge.
Mvh Martin
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.