København Serie 1 Pulje 2

Fr.holm Sydhavnen holder på cheftræner og assistent

Bk. Frederiksholm Sydhavnen 9029

Hvor og hvornår starter I forberedelserne til den nye sæson, og på hvilket tidspunkt skal I træne?
Med udgangspunkt i de nye restriktioner herunder lavere forsamlingsforbud, så er vi i gang med at revidere vores oprindelige opstartsplan. Så den præcise opstartsdato er svær at give på nuværende tidspunkt.

Har I nogle faste traditioner, og hvordan påvirker corona-restriktionerne disse?
Vi har mange gode traditioner med givende spillermøder, sociale arrangementer, træningslejre med mere. Nogle af disse ting er p.t. helt umulige, mens andre ting (eksempelvis spillermøder) må forsøges at blive gjort virtuelt. Vi skal tænke “ud af boksen” og skabe den bedst mulige opstart under de givne forhold.

Hvordan plejer formen at være hos spillerne, når I starter forberedelserne til forårssæsonen?
Den plejer faktisk at helt ok. Ikke fantastisk, men heller ikke elendig. Men som tingene ser ud, så skal vi forberede os på en kortere og anderledes opstart. Så vi skal være skarpe, i forhold til hvordan vi griber det hele an, så vores trup står rigtig stærkt til den kommende sæson.

Hvem er træner, og hvilke andre personer er tilknyttet jeres hold i foråret?
Vi er utrolig glade for at cheftræner Anders Sundstrup og assistenttræner Kevin Nielsen også står i spidsen for klubbens flagskib her i 2021.

Er der én person i jeres klub, du gerne vil fremhæve for hans/hendes store (og måske usynlige) arbejde for klubben, og hvorfor vil du gerne fremhæve denne person?
I BFS har heldigvis utrolig mange mennesker, der yder et stort stykke arbejde for klubben, så jeg synes ikke, at jeg kan nøjes med at nævne én person. Meget af det arbejde, der udføres i klubben, foregår ofte i “det skjulte”, men det gør ikke arbejdet mindre vigtigt. Det er et privilegium for en klub som vores, at så mange medlemmer vil yde noget ekstra for klubben, og det er en vigtig årsag til, at klubben havde et rigtig godt 2020 – både sportsligt, økonomisk og socialt. Vi er meget stolte af den udvikling, men er også bevidst om, at der skal arbejdes hårdt på alle parametre, hvis vi skal fortsætte den gode udvikling i 2021.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]