Jyllandsserien 1

Frederikshavn vandt efter at have været bagud tre gange: Særligt defensivt var det sløset

Frederikshavn fI – Foto – Frederikshavn fI

Hvordan havde I snakket om at gribe kampen an?
I hvert fald ikke, som det i praksis endte med at blive. Vi gav ganske enkelt tre lette mål væk, hvilket blev straffet, når man er oppe mod et så stærkt hold, som Skive stillede med. Vi spillede så for vidt en nogenlunde anden halvleg, men grundlæggende synes jeg ikke, præstationen var god nok, i hvert fald i forhold til hvad vi forventer af os selv.

Er du tilfreds med holdets præstation i kampen, og hvorfor?
Det ville være synd at sige. Jeg er dog tilfreds med vores moral, hvor vi var bagud tre gange, men hvor vi i sidste ende formåede at hive en 4-3-sejr i land. Særligt defensivt var det sløset, og det gør man ikke ustraffet mod et så stærkt hold som Skive, som efter sigende havde en håndfuld spillere med, som er en del af 1. divisionstruppen.

Er du positivt eller negativt overrasket over holdets præstation, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Vel egentlig begge dele. Skuffelse over vores evne på dagen ved at give så lette mål væk, men samtidigt stor tilfredshed over, at vi alligevel formår at komme tilbage i kampen og tilmed vinde.

Hvilket udtryk synes du, at holdet fik vist?
Stor moral. Så simpelt kan det siges. Uanset hvordan og hvorledes, så er det sgu stærkt at komme tilbage fra 0-1, 1-2 og 2-3 for at vinde. Rent spillemæssigt var det offensivt nogenlunde, men det kan også blive bedre.

Hvis du skal udpege én eller flere detaljer fra kampen, hvad skal det så være?
Det er svært ikke at nævne Claus Christiansens kølighed fra pletten. Vi fik tilkendt tre straffespark på et kvarter, så kan man altid diskutere et par af dem, og ganske sikkert omsatte Claus dem. Det er høj klasse.

Hvad skal der arbejdes på forud for den næste turneringskamp?
Jeg har nævnt det en del gange, men vi skal have styr på den defensive organisation først og fremmest. Det må være vores helt store opgave frem mod vores kamp mod HI på lørdag.

Hvem var kampens spiller ifølge dig, og hvorfor netop ham?
Normalt er jeg egentlig ikke meget for at nævne det, men det er svært ikke at omtale Claus Christiansen. Ikke alene arbejder han som en hest, og så er det dybt imponerende at være så kølig fra 11 meter-pletten.

Seneste kamp:
Modstander: Skive IK (ll)
Resultat: 4-3-sejr til F.f.I. (0-1 ved pausen) – målscorere for F.f.I.: Kasper Sørensen og Claus Christiansen (hattrick)

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

 

Du kan se målene her:

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]