Sjælland Serie 2 Pulje 1

Frem Hellebæk fik rødt kort i målorgie

Frem_Hellebc3a6k.png

Hvad var det store højdepunkt i opgøret ifølge dig?
Kampens store højdepunkt var uden tvivl, da vi fik et rødt kort. Der kom et hjørnespark, som blev headet på mål, hvor vores spiller fik den på overarmen/skulderen. Dommeren dømte viderespil, men efter cirka 30 sekunder ombestemte han sig efter gentagende brok fra Hornbæk. Dommeren så ikke, hvor bolden ramte vores spiller, men da Hornbæk-spillerne stillede sig i en cirkel omkring ham og brokkede sig, samt fortalte ham, hvor bolden rammer, så dømte han straffespark og rødt kort.

Hvilket udtryk fik I som hold vist i kampen?
Vi fik vist et godt udtryk og fik vist, at vi var det bedste hold i kampen. Både 11 mod 11, og da vi fik en mand udvist.

Hvilke positive og negative momenter kan I tage med fra opgøret?
Det positive, vi kan tage med fra kampen, er, at vi på trods undertal i 30 minutter fik vist, at vi rykkede sammen og kæmpede for hinanden. Det negative er, at vi i de sidste 10 minutter kom under et hårdt pres fra Hornbæk. Her slap kræfterne op, og vi fik taget nogle dumme beslutninger, som lukkede Hornbæk ind i kampen.

Hvad synes du om holdets effektivitet i opgøret?
Vi udnyttede vores chancer og fik scoret tre mål i kampen.

Hvordan synes du, at jeres spillemæssige form er i øjeblikket, og hvorfor?
Vi har en god spillemæssig form, hvilket også underbygges af, at vi i 20 minutter havde spilovertaget på trods af at være en mand i undertal.

Hvordan synes du, at opbakningen til opgøret var?
Der var stor opbakning til kampen fra begge sider. Men det var også et lokalopgør mellem to rivaliserende hold.

Hvem vil du pege på som kampens spiller, og hvorfor?
Der var flere spillere, som steppede op i kampen og kæmpede for holdet. Så der er ikke en spiller, som kan fremhæves som kampens spiller.

Seneste kamp:
Modstander: Hornbæk IF
Resultat: 5-3 til Hornbæk

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DKHAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]