Sjælland Serie 2 Pulje 1

Frem Hellebæk manglede syv stamspillere i nederlag

Seriefodbold

Synes du, at jeres gameplan lykkedes og hvorfor?
Vores gameplan lykkedes ikke til fulde. Vi overlod for meget af spillet til Brødeskov og fik ikke spillet vores eget spil og afsluttet vores angreb. Dermed fik vi spillet Brødeskov bedre, end de var, og det blev afgørende og gjorde, at de vandt kampen.

Hvad blev afgørende i kampen, og hvorfor blev det udslagsgivende?
Det blev afgørende, at vi manglede syv spillere fra startopstillingen grundet skader, karantæne og afbud. Det betød, at vi skulle have nye spillere ind og spille på uvante pladser. Derudover overlod vi for meget af initiativet i kampen til Brødeskov. Vi kom godt fra start i kampen og fik skabt nogle chancer, men i løbet af kampen faldt vi i niveau og fik ikke afsluttet vores angreb.

Blev der lavet nogle flotte detaljer i kampen, som du kan fremhæve?
Der er to detaljer, som på hver deres måde springer i øjnene fra kampen. Den ene er, at dommeren før kampen kom over til begge hold og siger “jeg bliver nødt til at dømme 100 procent efter reglerne, da der er dommerbedømmer til stede”. Efter min mening burde det ikke ændre på hans præstation, om der er dommerbedømmer til stede eller ej!!
Den anden detalje stod Brødeskovs nummer 11 for. Han kørte rundt med vores højre forsvars side med hæl og tå. Han toppede sine flotte detaljer med at lave en tunnel på vores midtbanespiller ude ved sidelinjen lige foran tilskuerne, hvor vores spiller efterfølgende faldt på halen.

Hvilke positive og negative aspekter kan I tage med fra opgøret?
Det vi kan tage med videre fra kampen er, at vi kom godt ud fra start og fik lagt det pres, som vi havde aftalt. Det var i starten ikke til at se, at vi manglede syv stamspillere, men jo længere vi kom hen i kampen, blev det tydeligere. De negative aspekter fra kampen skal vi hurtigst muligt glemme. Vi skal hurtigst muligt op på hesten igen.

Hvad skal I arbejde på forud for den næste kamp?
Vi skal rette op på nogle af de ting, som gik galt i kampen. Som at spille bredt og få afsluttet angrebene.

Hvordan synes du, at holdet står efter denne kamp i forhold til form?
Vi er i fin form. Der er dog nogle spillere, som stadigvæk ikke kan holde i 90 minutter, men det går fremad for dem.

Hvordan var opbakningen til kampen?
Der var vel cirka 15 tilskuere til kampen.

Hvem var kampens spiller ifølge dig, og hvorfor?
Det var Jonathan Petersen. Han gik forrest og kom i vejen for mange bolde, samt fik startet angrebene.

Seneste kamp:
Modstander: Brødeskov IF
Resultat: 0-2-nederlag til Frem Hellebæk

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]