Give Fremad-spiller: Man kan vel ikke blive meget mere undertippet som hjemmehold

Give Fremad – Foto – Give Fremad

Hvilke forventninger har du til opgøret?
Premierenerver. Jeg forventer, to hold, som vil se hinanden an, da det er første kamp i sæsonen. Det plejer som regel at have den virkning, at det bliver lidt nervøst og til tider primitivt. Som kampen skrider frem vil det forhåbentligt løsne op, og vi kan få noget god bold at se.

Hvordan har I forberedt jer på jeres modstander?
Vi har ikke gjort os de store forberedelse på modstanderen, men vi har kigget på os selv og forberedt os ud fra, hvad vi har indflydelse på.

Mener du, at I er favoritter, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Den må de tage på sig. Vi kommer som oprykker fra Serie 2 til Serie 1 og nu Jyllandsserien. Man kan vel ikke blive meget mere undertippet som hjemmehold. Vi glæder os dog til at få de første Jyllandsserie-kampe som hold, og vi har alle set frem til denne kamp. Vi går ekstremt ydmygt ind til denne opgave og sæsonen som helhed.

Hvad skal fungere, for at I snupper de tre point?
Alt. Det er lidt af en kliché, men vi har brug for en stærk keeperpræstation, et par skarpe angribere og et forsvar samt midtbane, som er villig til at ofre sig for holdet og de tre point. Vi skal spille op til vores bedste som hold, men så kan vi muligvis også spille lidt med på vores præmisser og ikke kun modstanderens. Vi skal ramme niveau fra start, og det kan godt blive svært efter en kort opstart og få træningskampe.

Tror du, at det bliver et målrigt opgør eller en mere taktisk affære, og hvorfor?
Taktisk som jeg henviser til. Jeg håber dog på målrigt. Det er mest seværdigt, selvom der ikke er tilskuere.

Hvad vil en sejr betyde for jer i forhold til stillingen?
Det viser, vi kan være med i Jyllandsserien. Mange for ikke at sige alle fra holdet spiller deres første Jyllandsserie-kamp, og vi skal derfor samle lærerig erfaring fra dette opgør og tilvænne os hurtigt. Men vi viser forhåbentligt, at vi er opgaven voksen og viser et udtryk, vi kan være bekendt overfor hinanden som trup og klub.

Hvordan står I fysisk som hold?
Det må tiden vise.

Kommende kamp: 
Modstander: FC Skanderborg
Kampsted: Give Stadion
Dato & klokkeslæt: Lørdag 10. april klokken 14

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]