Jylland Serie 2 Pulje 13

Glad Kvik/Aalestrup IF-målmandstræner: Vi fulgte oplægget til punkt og prikke

KVIK KVIK

Hvad var det store højdepunkt i opgøret ifølge dig?
Da vi endelig fik scoret. Det var sindssygt så lidt, vi fik ud af de hårde anstrengelser offensivt.

Hvilket udtryk fik I som hold vist i kampen?
Jeg synes, vi fik vist et modent, solidt og respektindgydende udtryk. Vi hang sammen som hold, stod godt på banen og udførte oplægget til punkt og prikke.

Hvilke positive og negative momenter kan I tage med fra opgøret?
Vi kommer altid til flere chancer, end vi giver væk, det må siges at være positivt. Og vi vandt igen efter et par dukkerter, så jeg gider ikke engang finde noget negativt frem.

Hvad synes du om holdets effektivitet i opgøret?
Et straffespark, en scoring. Det giver 100% effektivitet. Så behøver vi ikke snakke mere om effektiviteten i åbent spil.

Hvordan synes du, at jeres spillemæssige form er i øjeblikket, og hvorfor?
Vi har haft bolden klart mest i alle vores kampe, men det giver jo ikke nødvendigvis sejre. Det var der vist også nogle, der var efter Kasper Hjulmand for en gang. Spillet har i perioder været opløftende, men vi mangler stadig følelsen af at være lige så overbevisende, som boldbesiddelsen antyder.

Hvordan synes du, at opbakningen til opgøret var?
Som altid vil jeg rose vores tilhængere for at støtte os ude som hjemme. Flere af dem har støttet klubben i en menneskealder og bliver bare ved og ved. I øvrigt også skidefedt, at grupper af helt unge mennesker begynder at dukke op for at se vores kampe.

Hvem vil du pege på som kampens spiller, og hvorfor?
Begge keepere gjorde en god figur. Lucas Sørensen havde sikre hænder for os og skabte ro i bagerste kæde med flere indgreb, hvor man skulle tro, at han havde medbragt harpiksen fra hans bænkplads i håndboldklubben. Retfærdigvis skal også nævnes Jonas Caffey i front, som brugte energien rigtigt hele kampen igennem og var en konstant kilde til uro. Han var også manden, der fremtvang straffesparket.

Seneste kamp:
Modstander: Farsø/Ullits IK
Resultat: 1-0-sejr til Kvik/Aalestrup

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DKHAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]