Sjællandsserien Pulje 1

Gode mulighed for at opfylde målsætningen i LSF

FOTO: LSF

Hvilken serie og række kan man finde jer i, når efterårssæsonen sparkes i gang?
Vores førstehold spiller i Danmarkserien, og vores andethold spiller i Sjællandserien.

Hvad er klubbens officielle målsætning for den kommende sæson?
Klubbens succeskriterie er slutspil med førsteholdet og at blive i SS med andetholdet.

Hvorfor er den i dine øjne realistisk?
Personligt tror jeg vi har gode muligheder for at opnå begge ting. førsteholdet har igennem flere sæsoner sluttet i top 4, som nu giver adgang til at spille med om oprykning til 2 div. at blive i SS bliver hårdt, men med vores unge hold tror jeg bestemt vi kan formå at blive i rækken. Vi har spillet mod mange af holdene tidligere, hvor vi har spillet med lige op med dem.

Hvad gør den urealistisk?
Vores største fare er klart skader, for det går ud over begge hold. Skulle der være 3-4 langtidsskader påvirker det mest andetholdet, da førsteholdet selvfølgelig fylder op først.

Hvem ser du som favorit til op- og nedrykning i jeres pulje?
Det er svært at sige. Det kommer helt an på tilgange og afgange fra de hold der tidligere har været i DS som nu spiller i SS. Her kan hold som Stenløse, Fredensborg, og Glostrup muligvis have mere erfaring. Derudover har hold som Hundested og Snekkersten altid være rigtig farlige. Der er mange om buddet, og det bliver en rigtig spændende sæson. Nedrykning kommer igen an på hvordan turneringen forløber med skader og karantæner. Vi kender ikke alle holdenes styrker så kan slet ikke se hvem der kommer til at ligge i bunden.

Hvor forventer du, at I ender i rækken?
Jeg forventer vi overlever – placeringen omkring 8-10 vil jeg tro.

Hvorfor?
Vi er vant til at træne med DS holdet, og kan forhåbentligt drage fordel af dette. Når de unge så får mere erfaring i løbet af sæsonen tror jeg vi kan slå alle hold hvis vi rammer dagen.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.