Sjælland Serie 2 Pulje 4

Gørslev-træner: Skal forsøge at nedbryde defensive Karrebæk

Gørslev S2 Gørslev S2

Hvad regner du med, at det bliver for et opgør?
Det bliver et intenst opgør. Begge hold er kommet godt fra start, ligger til i toppen og vil gerne holde sig deroppe. Men også et opgør hvor det enten bliver flot spil eller tju-bang fodbold. Jeg har som træner mødt Karrebæk over et par gange, og de har en tendens til at parkere bussen og slå lange bolde. Lykkedes de med det, så er de svære at have med at gøre. Men lykkedes vi at komme udenom bussen, tror jeg, det bliver en målrig affære.

Hvad bliver nøglen til sejr for jer, og hvorfor?
Helt klart skal vi fortsætte med vores dominans på den centrale midt. Indtil nu har vi set, at når vores centrale midt er bedst, kan ingen af ligaens hold hamle op med dem derinde. Så jeg håber, de er i hopla på fredag. Vi ser, når vi dominerer midten, så skaber vi ufatteligt mange situationer og chancer i en fodboldkamp. Så igen, kommer vi uden om bussen og holder gang i det hurtige spil, har jeg svært ved at se, Karrebæk kan følge med os, af det jeg har set af dem indtil nu.

I forhold til jeres placering i rækken. Hvad vil en sejr betyde for jer?
Jamen, som jeg sagde tidligere, så ligger vi til i toppen. Pt. en delt førsteplads (dog grundet Ørslev har en kamp i protest), og den vil vi gerne holde fast i. Vi er et hold, der er absolut bedst, når vi er i momentum, og med en sejr på fredag vil vi have tre i træk, og så bliver drengene virkelig svære at have med at gøre resten af efteråret ud.

Hvordan synes du spille- og formmæssigt, at I kommer ind til opgøret?
Jeg synes, vi er der. Jeg synes at have set de sidste tre kampe, at vi er ved at være på 100%, måske er vi på 90% lige i skrivende stund. Men drengene knokler hårdt, og vi skal nok også have 15/15 igen her næste træning, siger jeg med et smil på læben.

Hvordan skal I dæmme op for jeres modstanders kvaliteter?
Lange bolde og en solid mur af et forsvar, er nok Karrebæks bedste kvaliteter. Som jeg nævnte tidligere, så kan det godt ligne, at bussen er parkeret i kampene, det kan være kedeligt, men det vinder også fodboldkampe og giver point, så vi skal holde spillet hurtigt og langs jorden. Vi skal have dem ud og løbe og køre dem trætte. Og drengene er i form, så det tror jeg bestemt også, vi kan. Det bliver fedt.

Hvad har I arbejdet med på træningsbanen op til kampen, og hvorfor?
Afslutninger. Vi scorer alt for lidt mål, i forhold til så mange situationer og chancer vi skaber, så vi skal indstille sigtekornet, og det har vi bestemt også arbejdet med.

Hvor stor opbakning tror du, at der kommer til kampen fra jeres fans, og hvorfor?
Vi er jo på udebane, så vi har nok ikke de 75-100 med, som vi plejer at have på hjemmebanen. Men jeg tror helt sikkert, vi har en 20-25 med, som hepper på os. Og det plejer være en fremragende hjælp og stemning, de giver.

Hvem, tror du, bliver kampens profil, og hvorfor?
Oscar Køster er i storform for tiden. Banker dem bare ind fra distancen og laver et ufatteligt stort stykke arbejde på banen. Han vil fortsætte sin gode kurve i kampen her også, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Kommende kamp:
Modstander: Karrebæk IF
Kampsted: Karrebæk Stadion
Dato & klokkeslæt: Fredag 18. september klokken 18

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]