Danmarksserien Pulje 1

Greve skal møde Ishøj: Det kan blive et brag af en kamp

Greve – Foto – Greve

Hvordan er den fysiske tilstand i truppen lige nu?
Den er god og som forventet. I modsætning til foråret har vi en stabilt kampprogram fra lørdag til lørdag, og det gør det nemt at belaste spillerne rigtigt til træning.

Hvad skal fungere for holdet, for at sejren bliver sikret?
Hvis vi ikke får holdt Ishøjs offensive profiler nede på et minimum af chancer, så kan vi ikke forvente at få noget som helst med hjem. De er rigtig skarpe på sidste tredjedel af banen, så vores defensive organisation skal sidde lige i skabet.

Hvem er favorit til opgøret, og hvorfor vurderer du det?
Det er klart, at Ishøj med syv sejre ud af syv mulige er storfavoritter i opgøret, på trods af at det er nummer ét og nummer to i tabellen, der mødes.

Hvad har I arbejdet med på træningsbanen, så holdet står snorlige til opgøret?
Vi arbejder p.t. med vores fase tre, som godt kan være endnu skarpere, og så er det klart, at vi skal indøve vores kampplan til på lørdag.

Forventer du, at der kommer mange mål i opgøret, og hvorfor?
Ishøj har vist lavet fire mål i snit i deres kampe, og vi kommer heller ikke for at gemme os nede omkring eget felt, så det kan godt tænkes. at det kan blive et brag af en kamp med mange mål.

Hvem, tror du, scorer det afgørende mål for jer, og hvorfor har du fidus til ham?
Vi har mange skarpe kort offensivt, så jeg vil ikke fremhæve en bestemt.

Kommende kamp:
Modstander: Ishøj
Kampsted: Ishøj
Dato & klokkeslæt: Lørdag 25. september klokken 13

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]